ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

FredNukes - "Deconstructing Fred"

Omsider fik hele hiphop-Danmarks yndlingsnørd smidt sin debutplade ud. Mere end fire år er brugt på skiven, og tiden har ikke været spildt.
 
Vi bliver præsenteret for en meget melodiøs intro produceret af pladens centrum - Fred himself, for derefter at hoppe over i en Soul Supreme-produceret banger af kaliber. "Conveys An Emotion" indeholder et super frækt stryger-sample, og FredNukes formår virkelig at udnytte beatet bedst muligt med lækre tekster og et glimrende omkvæd.

Første single fra albummet er "One Way Or Another (Priceless)", og det er rigtig P3-venligt materiale - dog uden at være for poppet at høre på. Jeg må derudover indrømme, at jeg kan være en sucker for sungne omkvæd, hvis det er gjort så fint som på "One Way Or Another". Så melodiøst og smukt som nummeret er, ligeså klamt er indholdet. Det handler om at få sin hævn på bedst mulig måde, men i stedet for at lave et aggressivt M.O.P.-agtigt nummer, så er vi mere over i sjæler-klassen. Genialt! Og de rolige, humoristiske tekster fra FredNukes sidder lige i øjet:

"If you ever fuck with me again, get your teeth knocked out - not by me 'cause I'm a peaceful guy /
but by my entourage of bunch of guys /
with guns and knives /
who cut your life short - so better watch out /
And all this just to get the satisfaction of watching his reaction and see the look on his face - priceless!
To watch him piss in his pants - priceless!
To actually feel I'm getting even - priceless!
To feel good when I'm doing evil - priceless!
And ask myself: Was it worth the cause? - Priceless!!
"

Videre til "Keeping Up Appearances" - glimrende nummer med endnu et sunget omkvæd, der dog delvist virker lidt kedeligt. Til gengæld er beatet super fedt, og FredNukes serverer sjove linier som:
"I try to escape my insecurity, tellin myself I'm a winner /
like fat people who wear black cause they think it makes them look thinner
"

Og nu til et af mine absolutte yndlingsnumre på pladen: "The Artist (The American Dream)":
Pladens absolut bedste produktion findes her. Et fresh horn-sample, tight basgang, og sprøde trommer danner rammen om nummeret der beskriver FredNukes som kunstner, og hvordan han ser sig selv. Og selvironien blomstrer for alvor her, for på trods af at han er "so ordinary it hurts", så forklarer han, hvorfor han rapper på engelsk:

"And people ask me why I'm rappin in english? /
I only rap in your language, so you can understand this /
I'll be damned if I settled with 5 million people /
the size of my country is too little for the size of my ego
"

Derefter kommer "Carry Yourself - DK" og den kommende single "Girls Vs. The Lady", der formodentlig ikke bliver svær at få i rotation hos masserne. Et choppet vokal-sample og FredNukes skiftes om at danne et omkvæd, der næsten er en umulighed at få af hjernen igen, når det først er kommet på.

"Player Of The Year 1995" kandiderer til at være en af de absolut bedste produktioner. Soul Supreme har choppet et sample op, så det giver et happy feel og passer perfekt som baggrund for fortællingen om FredNukes problemer med piger, og om hvor svære de dog kan være at få fingrene i - og i Freds tilfælde meget svære...
 
Der er så meget at fremhæve fra pladen. Samtlige numre oser af kvalitet, og der er egentlig ikke nogle numre der falder igennem. Jeg har hidtil kun hørt pladen fra ende til anden, uden at springe et eneste nummer over. For mig vidner det om et samlet fantastisk album - og det er faktisk sjældent, at jeg oplever et album, hvor bundniveauet er så fantastisk højt, som det er tilfældet her.
Pladen har så mange egenskaber og spiller på så mange forskellige tangenter. Alt fra selvironi til virkelighedsnære fortællinger, og stort set alt er leveret med et glimt af humor og/eller sarkasme. Pladen vil tage dig fra stadiet, hvor du nodder din nakke af led til "The Artist", og til hvor du bare zoner-out til "See The Light" - pladen rummer alt.

FredNukes har med "Decontructing Fred" gjort næsten alt rigtigt. Jeg synes dog, at der er for mange sang-omkvæd, og savner lidt variation på den front. FredNukes er en pisse dygtig rapper, og skriver super fedt, jeg synes dog nogle gange, at han har en tendens til måske at rappe lige en tand for hurtigt, i forhold til hvad der passer ham. Hvilket gør det en smule svært til tider at få alle ordene med, men det er et minimalt problem. Ikke samtlige numre rammer mig 100%, og dette samt mit problem med omkvædene og lidt småproblemer med at få alle vers indspillet lige godt, afholder pladen fra 5/5.

"Deconstructing Fred" er dog et helstøbt album, der fremstiller FredNukes som kunstner, producer og et skræmmende almindeligt menneske - og hvor er det en befrielse, at det er gjort på den måde. Et dansk engelsk-sproget hiphop-album der ikke udelukkende handler om hvor sej eller hvor real kunstneren er - det handler om at være et almindeligt menneske, være selvironisk, og bare gøre det man nu har lyst til. Det har FredNukes gjort. Han har taget sin tid, men det kan høres. Det er poleret ned til mindste detalje - det er en ren fornøjelse fra start til slut.

Som Fred selv siger på "The Artist":
"It's like Typhoon said... You're the motherfuckin' man - they just don't know it yet" - Du' the motherfuckin' man, FredNukes, og det burde samtlige vide efter at have hørt pladen.

04/12/2007 - Lagt online af Toobs

Anmeldelsearkiv

næste >< forrigeHer vises [11 - 20]
næste > < forrige Her vises [11 - 20]