ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Snoop Dogg på Skanderborg Festivalen

Det første hiphop act og samtidig det største act på Skanderborg, var ingen ringere end Snoop Dogg. Efter en god solskinsfyldt torsdag på Skanderborg, havde mørket lagt sig og var folk så småt begynde at samle sig omme foran Bøgescenen for at se manden der har leveret så mange klassikere at han umuligt kunne nå at spille dem alle. Men det taget i mente, begyndte den tunge bas at pumpe udover Skanderborg.
Det var dog umuligt at se om det var en DJ der stod og spillede bag tæppet eller om det bare var en mix-cd med perfekte stemningsnumre som: "California Love" og "Still Dre". Især til et nummer man skulle tro var ukendt for det meste af publikummet, nemlig Jim Jones' "We Fly High", blev stemningen lidt højere.

Efter Cypress Hills "Kill A Man", blev tæppet hevet fra siden og hele Skanderbrizzle fik deres hænder op til tonerne af "Ups And Downs", imens jeg til min store fornøjelse, havde mere travlt med at se om det nu også kunne passe at Dogg Pound aka Daz og Kurupt var med på scenen. Derudover havde Snoop også medbragt hitproduceren Soopafly som en tredje back-up rapper + en anden velkendt producer/Dj, nemlig Battlecat på de to hjul af stål.

Vores fotograf befandt sig helt oppe foran scenen i de 4 første numre, hvor han fik taget nogle gode skud af køteren og co. til numre som "Tha Shiznit" og Fittys "P.I.M.P", hvor Bøgescenen så småt begyndte at koge. Der blev ikke mindre varmt af at "187" blev blæst ud af højtallerne, efterfulgt af en crowdpleaser i form af Snoops vers på "Bitch Please".
Snoop virkede dog ikke helt på fra starten af showet, men resten af gutterne på scenen var i den grad på og jeg blev lettere overrasket over hvor meget rutine de havde, men mon ikke også de har spillet deres shows sammen gennem årene.
I hvert fald blev tempoet taget lidt ned da 2pacs klassiker "Hail Mary" blev sat på og man fik den obligatoriske 2pac hyldest, præcis som man kunne ha' forventet. Men i modsætning til Games patetiske hyldest for ca. en måned siden i Kbh, virkede det her sgu som noget Snoop mente og crowden var da også helt med på at putte to fingre i vejret. Så kom et af aftenens klimakser da vi alle fik smidt "2 Of Americaz Most Wanted" lige i hovedet, dog rappede Snoop i andet vers et vers fra "Rhythm&Gangsta", men hvem lytter også efter når køteren over dem alle står på scenen.
Tiden var efterhånden kommet til noget mere old school westcoast ,og så begyndte det der skulle vise sig nærmest at blive en halv Dogg Pound koncert. Den del af crowden jeg stod i havde godt gang i festen til et par DPG numre og selvfølgelig kom Snoops mest kendte nummer: "Gin & Juice". Kurupt og Daz fik deres tid på mic'en og det spillede ikke helt for crowden da de ikke helt vidste hvad de hørte, men jeg synes nærmest at det var højdepunktet i hele koncerten.

Publikummet kom dog igen da køteren begyndte at gø lidt hidsigere end i starten til sit vers på Dr. Dres "Next Episode".
Snoop og co. skulle vidst lige ha' en lille pause med noget gangsta talk og lidt rasta lyde, kombineret med opfordringer om at ryge weed - dog tændte han ikke selv op i noget. Men der skulle dog være en nar blandt crowden der kastede en mønt efter Snoop og ramte ham på benet, men han tog sig ikke rigtig af det og fortsatte med at fremføre "Candy" hvor Kurupt virkelig skinnede igennem på sit eget halve vers. Det er længe siden jeg har hørt så tight et (halvt) vers live. Hele Skanderbrizzle hopper på livet løs da Battlecat smækker House Of Pains "Jump Around" på, men så skulle stemningen lige lidt ned i gangsta tempo igen til tonerne at hitsinglen "Drop It (Like It's Hot)" og den blev efterfulgt af endnu en storklassiker: "What's My Name" som blev fremført sublimt af Snoop og co., der dog efter ca. 75 min. og lidt peace, love and gangsta til crowden gik af scenen.

Personligt føltes koncerten som en noget større oplevelse og en anelse bedre end den super gode Redman koncert i Amager Bio og dermed en seriøs kandidat til årets hiphop koncert i Danmark, til trods for lidt for meget bas og en til tider sløv Snoop. Han levede dog op igennem hele koncerten og skinnede momentvis som den store MC han er, men med hans bagkatalog behøver han ikke at spille de nye numre - hvilket der også kun blev plads til et enkelt af. Derudover var min egen begejstring for Daz og Kurupt også svær at skjule - da de var super fede som sidekick til Snoop Dogg.
Nu får vi at se om Ún rapper som Too Short kan rive taget af Train til Took it, men Snoop og co. havde hele Bøgescenen i sin hånd i næsten alle 5 kvarter.

Fotograf:  K. Graupner

28/08/2007 - Lagt online af Bollen

Anmeldelsearkiv

næste >< forrigeHer vises [31 - 40]
næste > < forrige Her vises [31 - 40]