Smølf (hiphop.dk)
Det har generelt i mine øjne været et oplevelsesfattigt år for hiphop, men her er mine bud på, hvem der fortjener ris og ros i år:
Bedste udenlandske album: Common - "Finding forever"
Der er egentlig ikke så meget andet at sige til det end classic-to-be. Det er et ganske enkelt sublimt album, hvor der ikke er et eneste dårligt nummer på.
Bedste danske album: Sicknature - "Honey, Im home"
Den engelsksprogede mc fandt med dette album tilbage til den kompromisløse, hardcore hiphop, som gjorde ham kendt under navnet Acorn i midt/slut halvfemserne. I det hele taget synes jeg helt klart, det er de engelsksprogede navne, som præger hiphoppen positivt i disse år.
Bedste nummer: Talib Kweli - "Eat to live" fra "Eardrum"
Talib Kweli viser på dette nummer i mine øjne, hvorfor han er en af de allerbedste. Dejligt beat, dejligt flow, dejligt hook. Jeg kan høre den igen og igen.
Største overraskelse: Ali Kazim - "Gadedrøm"
Et virkelig stemningsfyldt, dybsindigt og melodisk album. Min forestilling om, at det bare blev et album fyldt med numre a la "spørgsmål" blev gjort til skamme.
Største skuffelse:
At Rakim aflyste til Took-It
Talib Kweli - "Eardrum"
Samt...
At hiphop som kultur i DK dør mere og mere i takt med at det bliver mere og mere kommercielt.
At det er folk som Niarn, LOC osv. der tegner billedet af hiphoppen i medierne og i lægmands øjne.
Største oplevelse:
At tobeannounced bliver ved med at kaste lækkert, sjældent hiphop fra sig.
Alt for hypede ting i år: Jøden - "Monkeyjuice"
Så godt er det album bare heller ikke.
Og så er han jo blevet dansk raps Casper Christensen. Han er med i alt, der har antydningen af rap. Jeg kan godt lide Jøden - både som person og som mc - men den hype har været for meget.
Største forventning:
"Detox" igen igen igen. Kommer den mon nogensinde?
Streetmass og Joe True. Kommer de mon nogensinde?