ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Fuck Janteloven

Du tror da ikke på Janteloven, vel? Nej, det kan da ikke passe. Det ville jo være latterligt. Man skal da tro på sig selv. Tro, at man er den bedste. Er det ikke det, hiphop handler om? At være nr. 1 til det, man nu laver? Tvivler man på sig selv, er man svag. Og i hiphop er det kun den stærkeste, der overlever, bliver rig og kommer ud af ghettoen. Eller bare får mest respekt, hvis vi snakker om Danmark. Det er da også kun fornuftigt, hvis du holder dig fra Jantelovens begrænsende og undertrykkende idé. Janteloven forsinker udvikling og fremgang, da den får folk til at holde sig tilbage i stedet for bare at brage frem fulde af selvtillid og gåpåmod. Udvikling har altid været en vigtig del af hiphoppen. Hiphop handler om at kæmpe for sin sag og tro 100% på den. Også selvom alle andre er uenige. Det er derfor, hiphoppere ofte opgiver alt til fordel for hiphop. Det er derfor, breakerne på Strøget blev ved med at danse, selvom det kun var dem selv, der kunne se det fornuftige i det. Det er derfor, sorte amerikanere dropper skole og uddannelse til fordel for drømmen om at være rapstjerne. Man skal tro på sig selv, tro, at man er den bedste og kæmpe hårdt for det.

Desværre er der et begreb, der er meget udbredt, som enten jeg ikke forstår eller som en del andre har misforstået. Realness. Det er meget muligt, det bare er fordi jeg er 15 år og er en "newcomer" i kulturen, men det giver ikke mening for mig. Jeg er da enig i, at musik generelt er fedest, når man kan høre, at det kommer fra hjertet, og at menneskerne bag tager det seriøst. Problemet for mig opstår bare, når rapperen bliver populær og bliver spillet i radioen og på MTV. Så står de før ellers så trofaste støtter lige pludselig ikke bag dem mere. Så er de poppede, medieludere og unreal. Det er sjovt, hvordan de tænker. Man skal gå efter at være nummer et - men når man er det, er man bare til grin. Det vil sige, at målet, de sigter efter, kun er godt nok, indtil man rent faktisk sejrer. Når de først har lavet en fuldtræffer, der går rent ind blandt andre end den lille kerne af undergrunds-interesserede, er de pludselig ikke gode nok. Så fabler de løs om, at de er fake og har solgt ud. Problemet er så bare, at de glemmer at tænke på én ting.

Man skal være tro mod sig selv. Både ifølge mig og dem, der er åh så real hæbhåbbers i bedste Gramse-stil. Men netop det gør, at jeg ikke forstår logikken i realness-princippet. Er det mig, der har misforstået det? Eller har de glemt detaljen om, at rapperne ikke bare er deres personlige tjenere, der skal lave præcis det, de føler for? Så længe der ikke er decideret tvang inde i billedet, er der vel intet forkert over det. Så må de jo have handlet af egen fri vilje og derved været ægte mod sine egne principper!

Et godt brugt argument er, at "alle de der stoffer og damer, de rapper om, det passer jo ikke!" Og nej, det er helt korrekt. Men hvad er problemet? Rappere overdriver, og det har de altid gjort! Hvis det er forkert at lyve om fester, våben og drab i musik, hvorfor ses MC Clemens og Den Gale Pose så som ultimative legender? Det er da netop drengerøvsfantasier om vold, druk og stoffer i allerhøjeste grad!

Du skal lave det, du føler for. Hold dig ikke tilbage. Gå i boksen og nak nogle MC's, hvis det er det, du har lyst til. Optag 45 minutters løgskærende tude-rap og udgiv det på plade. Køb en såkaldt mikrofon i Aldi og optag nogle konfirmandsprægede vers i noget cracket software og læg det op på Rapspot. Lad dig ikke stoppe af misforståede realness-begreber eller frygt for ikke at klare den. Du er hiphopper. Du er god nok. Du er fed. Du er nummer 1!

20/02/2007 - Lagt online af Polkafjæs

Artikel arkiv

næste >< forrigeHer vises [11 - 20]
næste > < forrige Her vises [11 - 20]