ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

5 svin og 5 svar med Cab fra Cab & Pede B

Når Pede B går på scenen på Pavillion Jr. tirsdag på Roskilde er det som sædvanligt i følgeskab med rapperen Cab. Hvor Pede har braget sit navn op som en gudsbenådet freestyler til MC's Fight Night har Cab holdt sig mere i baggrunden. Men at han deler samme sublime evne for rim og flow er der ingen tvivl om, specielt ikke efter den fejende flotte "Lydbilleder EP". Bl.a. derfor tog vi en snak med Cab, der efter de sædvanlige fem spørgsmål slet ikke var til at stoppe, og ramte hiphop.dk med crazy ekstra info. Så get your learn on, og lyt til Cab.
 
Først lavede I en EP sammen, derefter lavede Pede et soloalbum og du en solo-EP, hvad fik I ud af at starte ud sammen, og er samarbejdet stadig i effekt?

Siden 2002/03, har Pede's og mit samarbejde været meget tæt, på nogen projekter mere end andre. Kort fortalt har det først fremmest affødt vores firma, BeskidtLyd Records I/S, som også ejes af LuxXx.
Præcis dét trekløver har for mit vedkommende været en fast base mht min musik og hvor jeg vil tage den hen, idet at vores tætte samarbejde gør at vi (som regel) kender hinandens indfaldsvinkel til tingene og på den måde er sparringspartnere for os selv.
 
Hvis du skal beskrive din egen musik, er der så noget der er mest i fokus?
 
Skal jeg selv beskrive det, set gennem hinkeruden, er noget af det jeg vægter højest i min musik, et ærligt og intenst udtryk der fastholder lytteren, uanset emnevalg på tracket... Altid spyt fiiyyahhhh...
 
Hvad kan man forvente af Cab & Pede B showet til Roskilde?
 
Det man kan forvente på Roskilde '06 er numre fra vores respektive udgivelser, først og fremmest Et Barn Af Tiderne + et par enkelte sneakpeeks på nye tracks. Og så kan man selvsagt forvente dødsdruk, gøgl og dårlig opførsel til man ikke vil være sig selv bekendt.

Da jeg så jer for nylig var det med live-trommer og guitar og alt muligt, bliver det samme stil her?
 
Alle tracks bliver peppet op til anledningen af en trommeslager & bassist, hvilket for nogen (måske mest os selv, hehe) vil være et friskt pust, specielt på de lidt ældre numre der har været fast med på scenen de sidste mange, mange liveshows. Trommeslageren er allerede nu fast inventar, og vil følge os på tour gennem efteråret + div. shows løst placeret. Derudover har vi for det meste også en guitarist eller bassist samt en kvindelig sanger med, der lige får os dét ekstra stykke udover scenekanten.
 
Jeg har hørt en fugl kvidre om du er begyndt at producere, hvad er nu det for noget?
 
Tjah, jeg tror det ville være uagtsomt at kalde Cab for producer, men ja - jeg har i lang tid haft en lille passion for selv at skabe musikken der udtrykker mig, men det er svært at finde tid til det, da jeg er nødt til prioritere min tekstskrivning & studie-arbejde højere pt. Men uden at love for meget, tror jeg godt man kan regne med at høre beats fra mig fra tid til anden.
 
Cab havde slet ikke talt færdig så her følger ekstra info:

Primo august kommer www.beskidtlyd.dk v2 op at køre, med meget større integration af brugerne, med en lang række nye features, bl.a. koncertkalender med livearkiv (billeder, reportager mm.), messageboards og stor mediasektion. I den forbindelse udgiver Cab & DJ Wernz et mixtape, med ikke tidligere udgivne tracks fra Cab, 16 skarpe til forsk. instrumentals, beatmixes og div features.

I løbet af efteråret bliver der så arbejdet på et helt album til starten af 2007.
 
LuxXx's producerdebut 'Rotten In Denmark' er ved at være klar, og bliver gæstet af bl.a. Kontra Crew, J-Spliff, Mr Malchau, LateNight Sessions m.fl., + selvf. Pede & Cab. Første single A Beautiful day f. Nappion er på vej i æteren.
 
Pede arbejder intenst på et projekt med producer Adam Sampler og rapper Benjah, smagsprøve kan allerede hentes på gadehiphop.dk - Udover det er der gang i store ting i løbet af efteråret for Pede..
 
Og BeskidtLyd tager på tour i løbet af efteråret, meget mere info følger!! 

24/06/2006 - Lagt online af PTA

Denne artikel er en del af fřlgende tema(er):

Interviewarkiv

næste >Her vises [1 - 10]
næste > Her vises [1 - 10]