ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

5 svin og 5 svar med Nemo

Næstvedrepperen og rapperen Nemo har de seneste år braget sit navn ganske pænt op, bl.a. med "Junkie" EP'en samt sin optræden på Gettic's Mit Første Album, hvor han i videoen ses cruisende side om side med Miss Lou i matchende rides, så bling man skulle tro Xzibit havde pimpet dem. Vi hev fat i manden, der ligeså ofte refererer til brider som Jean Paul Sartre.
 
Hvad synes du er det vigtigste at få med når man beskriver dig som rapper?
 
Jeg bliver selvfølgelig glad når folk roser mine forcer. Det er altid rart at blive komplimenteret for mit flow, stemmeføring og lyden af at jeg virkelig nyder hvad jeg laver. Dem hører jeg tit i hvert fald. Men jeg syntes at det er vigtigt at få bredden i min musik med når man overvejer mig i fremtiden! Jeg er meget bevidst om min lyrik, hver enkelt ord, følelse, tankestrøm, som i sidste ende danner tracket. Dét er nok vigtigt at have i ménte når man lytter til kommende projekter, hvis man virkelig skal ind under huden på mig og forstå mig bedre. Udover dét, så er det utroligt vigtigt at forstå at jeg er af en ny skole. Ikke at jeg distancerer mig til hvad der har været før, eller ikke respekterer det, men jeg er altså produktet af hvad der sket med dansk hiphop de sidste 5-6 år. Jeg er meget fokuseret på mig selv engang imellem kan jeg næsten føle at jeg har skabt mit eget musik, kun med et grundlag af hvad folk egentlig opfatter som HipHop. Det er vigtigt at forstå og acceptere når man lytter til Nemo de kommende år
 
Nu er det efterhånden et stykke tid siden Junkie EPen, er der album på vej?
 
Ja, der er et album på vej! Jeg har virkelig taget min tid med det for at få et produkt jeg kan stå 100% inde for. Der har da været stress på og jeg har flere gange mærket at de høje forventninger har presset lidt på, men jeg er heldigvis omgivet af dejlige mennesker såsom Gettic, der kan hive mig ned på jorden til tider og minde mig om at kvaliteten er hvad der tæller. Min feature-list tæller nogen af mine deciderede forbilleder, udelukkende stinkende dygtige artister, så det er ventetiden værd det er blevet et vanvittigt album!
 
På Gettics album featurede du et klassisk rapper meets RnB chick nummer, er der for få af sådan nogen herhjemme?
 
Haha, yeah!! Det Du Gør er netop et klassisk track på grænsen til at være kliché. Det er herligt! Jeg tror ikke at der er for få af dén slags tracks, men jo, jeg savner at emcees tør at bryde de sikre rammer i undergrunden og bevæge sig lidt rundt. Der er langt endnu før vi når niveauer som eksempelvis Crazy In Love og Been Thru The Storm osv. men hvordan fanden skal vi nå derhen hvis ingen tager nogen skridt i den retning? Det var sjovt at lave Det Du Gør, og det er ikke sidste gang jeg kaster mig ud i sådan et projekt.
 
Jeg kan svagt huske du som en stiv ung mand lå i Danskrap lejren på Roskilde anno 03, har du nogle minder fra dengang du vil dele?
 
Den festival var så nice! Hvor skal jeg begynde? Kriff's telt hvor vi drak guld-øl og snakkede wrestling? Den aften hvor vi sad og ratede piger som var på vej i hegnet for at pisse mens de stadig havde bukser på? Dig og din bror som kunne citerer samtlige film & serier der nogensinde er produceret, over en flaske gammel-dansk?! Metallica-koncerten? Shit, jeg vandt en freestyle-konkurrence og jeg kan stadig ikke huske det. Det var glitter!!
 
Til hvilke koncerter kan man finde Nemo i år?
 
Roskilde-festivalen d.27 på Pavillion-scene Jr! Jeg tropper op med et sæt bygget på mit kommende album MED feats. Det bliver ild, flag, cykler, druk, smadder-beats og mere ild! Det er alt i har brug for at vide nu LAD VÆR med at misse det! Danskrap lever i bedste velgående den dag... join us! Jeg rammer jer med mere info om resten af året når tid er. god Roskilde-Festival 2006 alle sammen! Ses deroppe!

25/06/2006 - Lagt online af PTA

Denne artikel er en del af følgende tema(er):

Interviewarkiv

næste >Her vises [1 - 10]
næste > Her vises [1 - 10]