ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

5 svin uden svar fra Immortal Technique

Immortal Technique er en af de mest opsigtsvækkende rappere, der har ramt den amerikanske undergrund i årevis. Hvor den tidligere har været besat af backpackere med snørklede punchlines og flow-finesser, råbte Immortal Technique sig på "Revolutionary Vol. 1" og "Revolutionary Vol. 2" til et mindre oprør i pladeindustrien. Med tekster om folkemord, regeringsorkestreret narkohandel og socialisme lægger han sig et godt stykke fra rappen man normalt hører i radioen. Samtidig er frihedskæmperen som gammel konkurrencerapper aldrig sen til at lade gadelivet og battlerap komme i forgrunden, men sjældent uden en politisk agenda.
 
Hans tredje album "The Middle Passage", betegnelsen for de afrikanske slavers ufrivillige rejse over atlanten, tegner til at få lige så meget opmærksomhed som de tidligere, der bl.a. gav ham plads i The Source's Unsigned Hype - den mindst udvandede af sektionerne i The Source.
 
Vi ville rigtig gerne have hørt fra Immortal Technique før festivalen, men da vi tog os den frihed at kontakte ham elektronisk fik vi desværre dette svar:
 
"It's a liberty you shouldn't have taken. Immortal Technique is in the studio, in order to reach him I have to contact one of the lieutenants down there ans ask for him. He can't be reached that easily nor does he like to do short interviews, he grants them exclusively to people that will allow him to say what he needs to. I know you mean well and you are not a bad person but we have dealt with lots of media that has bothered us time and time again for an interview and when we finally do it the decide not to run the story after all. We refuse to work with those people anymore."
 
Vi håber selvfølgelig at Immortal Technique vil snakke med os på Roskilde når vi går gennem mere officielle kanaler. Under alle omstændigheder optræder han lørdag kl. 16:30 på Odeon.      

25/06/2006 - Lagt online af PTA

Denne artikel er en del af følgende tema(er):

Interviewarkiv

næste >Her vises [1 - 10]
næste > Her vises [1 - 10]