ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Elvis møder Jelly Bean!

Og jeg tror på mirakler, når pladevenner mødes og forenes:
"4 Ways Of Rockin'" er det nye glødende mixtape fra byens bedste: DJ Cars10, Scratchmagic, Steen Rock og Kruzh’em. Hver mand giver 15 minutters fuld blæs på de trofaste turntables – med partybangers, eksklusive tracks med Lil’ T og Mis Marie, klassikere og lækre grooves, mix èn masse, turbo scratch og sample lir fra batmobilens 50’er univers til svenske blomsterbørnsange. "4 Ways Of Rockin’" er hip hop & humor med xtra plaster på fingeren. De fire fightere har særegen stil og rygmærke. Samlet – i go’ rytme & rød tråd - med musikalske præsentationer og rejser, så du bliver overrasket, fanget - og dukker op i dybe skumle passager, ledt an af mixbølger med det finest selekterede, til kamp for Spiderman’s godhed - stærkt opadgående i heftige lag af rappens stjerner og electro planeten, der gir’ kriller i rumpetten og energi ved lukketid.
Et mixtape med klasse og intellekt. På gaden fra 1.juli.
 
Som bonus - op til release - fik firkløveret følgende spørgsmål:

Hvis du kun kan tage en plade med i tasken, hvilken én skal det så være?

Cars10:
Hvis jeg kun ku’ tage en plade med, ville det være David Matthews "Dune".
På den plade kan jeg høre side A igen og igen.
 
Scratchmagic:
"The Champ" med Mohawks....det er den eneste plade jeg altid har i min pladetaske og det er stadig et af de fedeste breaks der findes...Kan man tage to med af den samme og lave cut back hele natten ???
 
Steen Rock:
Pt. "Pump Me Up" med Trouble Funk - det har det fede drive og virker bare.
 
Kruzh’em:
Min tool plade, så jeg ku’ cutte!

Hvilken en plade var den første du købte, og hvilken én den sidste?

Cars10:
Mine tre første plader var LL COOL J " Radio", Beastie Boys "License to
Ill
" og RUN DMC "Raising Hell". Kan ikke helt huske, hvilken een jeg købte
først. Sidste køb var Immortal Technique.
 
Scratchmagic
"Raising Hell" med Run DMC! Det sidste jeg har købt er Beastie Boys og en Billy Swan plade, men kun fordi der nogle fede trommer på......
 
Steen Rock:
Den 1. plade jeg købte var "Ghostbusters" på 45'er...det er ikke så street, men til gengæld var min 2. plade "Hey You..(the Rock Steady Crew)" - også på 45'er. Begge plader blev nøje udvalgt i Daell's Varehus' pladeafdeling. Den seneste vinyl jeg har købt er det nye Beastie Boys album.
 
Kruzh’em:
"Breakdance" var den første og den sidste var en maxi med The Clash fra '81.

Hvornår begyndte du at dj’e?

Cars10:
Jeg købte min første Technics i ’92 og en mixer, hvor jeg smadrede faderen samme dag. Jeg fik den dog byttet dagen efter til en DMC. Skaffede mig hurtigt en 1210’er mere.
 
Scratchmagic
Jeg fik en mixer i konfirmations-gave for 16 år siden, og med to gamle Phillips pladespillere legede jeg Jam Master Jay.
 
Steen Rock:
Jeg købte min 1. mixer i '88. Og så gik der et år eller 2 før jeg kom ud af
drengeværelset.
 
Kruzh’em:
I 1986 da jeg fik min første pladespiller, og havde ødelagt min mors.

Karakterisér din stil...

Cars10:
Jeg spiller en blanding af ny og gammel hiphop. Af og til smider jeg
lidt funk eller ragga ind i sættet, og jeg holder igen med de jiggy
plader, som mange andre spiller.
 
Scratchmagic:
Jeg er en bedroom-dj, der er blevet hevet ud af mit værelse... Jeg spiller funk, rare grooves og hip hop fra de gyldne år ( 89 - 94 ), og lidt nyere hvis det ka’ noget... Jeg mixer ikke en skid, men jeg scratcher altid - der af mit navn!
 
Steen Rock:
Jeg spiller nogle plader og cutter lidt op...
 
Kruzh’em:
Alsidig, dog kan man nok godt høre, at jeg er gammel trommeslager...

Hvad er kliché og hvad er fresh?

Cars10:
Bling bling er kliché..!!! Mit kommende mixtape "Down With Intellect" er fresh. Jeg har lavet nye numre med Context, Isbjerg, Paulo, Joe True, Mis Marie, Fred Nukes, Kruzh’em m.fl.
 
Scratchmagic
Jeg ved ikke, om det er en kliché, men jeg er træt af folk, der spørger om jeg har den nye med Usher!!!! Gu´ har jeg ej!!!! På den freshe side: Instrumental Uptempo hiphop (115 -120  bpm) Hvorfor blir der ikke lavet mer’ af det???
 
Steen Rock:
"Peter Piper" er Fresh! At lave cut-back i "Peter Piper" er kliché!
 
Kruzh’em:
Kliché.. hmm.. det ved jeg sgu ik, der er jo så mange, men en dj bag to pladespillere som gir’ den gas, dét er FRESH.

Fortæl lidt om din session på 4 Ways Of Rockin’...

Cars10:
Min del på "4 WAYS OF ROCKIN" er en typisk del af et DJ CARS10 mixtape.
Det indeholder nye, hemmelige og egen producerede tracks, fede numre og
masser af cuts. På "4 WAYS OF ROCKIN" har jeg taget lidt udgangspunkt i danske pigerappere, der rapper på engelsk. Derfor har jeg lavet et nummer med Mis Marie, som er een af der bedste rappere på engelsk herhjemme. Dj Farfar har sammen med Little Tasha (fra No Name Requested) lavet en helt ny fresh ragga 12". Fra den skive har jeg lavet et hip hop remix af B side nummeret "Real Sponsor".
 
Scratchmagic
Jeg cutter breaks op, lægger lidt accapella’er over og scratcher alt for meget......Men det er fedt!
 
Steen Rock:
Der er lidt breaks, noget scratch og hip hop af udsøgt årgang!
 
Kruzh’em:
Jeg tænkte: "Mixmaster Kruzh'em - du skal lave et mix", og så fyrede jeg op…

"4 Ways Of Rockin’" kan købes i Baryske, hos din lokale pladepusher eller bestil den på www.djcarsten.dk.
 
Releaseparty for "4 Ways Of Rockin’" fredag d.9 juli på Sandkassen (Masteskursvej 83 på Holmen - www.sandkassen.nu) – fra kl. 20. 
Efter festen fyrer Walk Tall Rec. op for et dj show, som i Stylus Force dagene. Gratis entré. 

29/06/2004 - Lagt online af Metz

Interviewarkiv

næste >< forrigeHer vises [31 - 40]
næste > < forrige Her vises [31 - 40]