ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Hævnen er ond - Q-Unique i røret

Den tidligere Arsonists-rapper Q-Unique har netop udgivet sit første soloalbum ”Vengeance Is Mine” Ill Bill’s Uncle Howie Records. Albummet er ude nu, og det er bl.a. produceret af danske Context fra Nobody Beats The Beats, og er i det hele taget et vellykket soloalbum.
 
På dagen for præsidentvalget i USA, havde vi fået muligheden for at snakke med Q-Unique. Jeg ringede ham op, og det blev en spændende samtale med rapperen, der hverken er bange for at sige sin mening om sig selv eller noget som helst andet. Efter at have tastet telefonnummeret ind, lød Q-Unique’s en kraftfuld stemme i den anden ende. 
 
Selvom de fleste rappere tror Danmark er Denver stavet forkert, havde han ingen problemer med at placere os: ”Check 1-2 what’s up Denmark, Q-Unique – Jo-tak!”
 
Vi kunne godt tænke os et indblik i hele skiftet fra Arsonists til soloalbummet på Uncle Howie Records.

Efter det sidste Arsonists album, det der hedder "Date Of Birth" begyndte jeg at arbejde på et nyt Arsonists-album, men mens vi arbejdede på det begyndte jeg at tænke på en anderledes måde. Måske har det noget, at gøre med at blive voksen men jeg ændrede syn på mig selv som rapper. De to tilbageblivende Arsonists-medlemmer blev ved at sige: ”Yo Q, lav et soloalbum, mand,” men meg var aldrig enig i at vi skulle opløse gruppen. Så gik jeg til Ill Bill, der spurgte om jeg ville med på turne sammen med Non Phixion og jeg optrådte til et par af deres shows. Ill Bill siger så: ”Q, jeg synes også du skal lave et solo album, men det skal være et meget personligt album, så folk finder ud af, hvem du virkelig er, og hvad du står for.” Det var på det tidspunkt det gav mening, og derfor lavede jeg soloalbummet på Uncle Howie Records.
 
Da Al Tariq fra Beatnuts udgav en 12” på Uncle Howie, var det ubetinget den mest aggressive man har hørt fra ham. Den hed vist ”Black Nasty Motherfucker,” er det en attitude man skal have når man arbejder der?
 
For mig er det ikke noget man skal gøre, selvom jeg da kun kan anbefale at lave musik med den slags titler hehe. Men jeg synes egentlig bare det var en udløsning af den energi jeg gerne ville ud med Arsonists-albummene.  
 
Skal man have en speciel energi eller mentalitet for at lave musik på Uncle Howie?
 
Det jeg har lavet derpå er lavet med min egen ægte energi og min egen aggression. Jeg er en ret aggressiv person, og på den måde gav det utrolig meget mening for mig, at lave musik på det pladeselskab, sammen med disse mennesker. Jeg tænkte sådan: ”Okay her er jeg så, sammen med de mest aggressive rappere i verden, og sådan er jeg jo også, så nu kan jeg endelig være mig selv.” Jeg behøvede ikke længere bekymre mig om fem andre medlemmer i en gruppe, der ville ændre min stil eller kompromittere den, og på den anden side skulle jeg heller ikke længere kompromittere deres stil. Jeg kunne lave det jeg havde lyst til, så energien passer perfekt til mig.
 
Så det du siger er, at når du lavede plader med Arsonists måtte du skrue ned for din egen personlighed?

Ja det synes jeg bestemt. Der er sange jeg har lavet, som ikke engang kom med på albumene, fordi de var alt for aggressive og ikke passede til den stil andre gerne ville præsentere gruppen i.
 
Er der nogen numre fra den tid, som folk har hørt, du vil mene ligger tættere på den stil du har på solo albummet?
 
Det tror jeg faktisk ikke, for man kan ikke sammenligne de sange vi alle sammen har skulle debattere, hvorvidt var gode nok, og så mit solo album, hvor jeg har bestemt alt selv. Men ved du hvad, på det første Arsonists album ”As the World Burns” er der et nummer, der hedder ”Shit Ain’t Sweet,” hvor jeg siger nogle meget personlige ting. Det er formentlig det tætteste du tidligere har oplevet på den musik jeg laver nu, selvom der selvfølgelig er meget mere ild og aggression i det nutidige shit.
 
Jeg hørte albummet igennem forleden, og jeg var specielt imponeret over intro-nummeret ”Resume”, hvor du remser alle dine tidligere bedrifter op. Hvis du skulle vælge én bedrift, du er mest stolt af, hvilken ville det så være?
 
Faktisk er jeg mest stolt af at jeg stadig føjer nye bedrifter til listen, og at jeg stadig bliver ved at rappe. Alene det at en som dig tager sig tid til, at ringe herover med de høje takster for udlandsopkald, bare for at snakke med mig, er da utroligt. For mig er det en velsignelse at udleve min drøm om at være rapper. En masse rappere med en masse penge ville sikkert tænke: ”Whatever,” men for mig personligt er det sgu utroligt at folk hele vejen fra Danmark ringer for at interviewe mig, så jeg er egentlig mest stolt af min hverdag, er en daglig gave.     
 
Vi er også glade for, at få lov at lave interviewet. En ting jeg altid har spekuleret over, er når man ser dit navn på plader, eller i magasiner, står der somme tider Q-Unique – ”Rock Steady MC”, hvad ligger der i det?
 
Da Rock Steady Crew havde en sløv periode i slutningen af firserne var hele crewet tæt på, at gå i opløsning for evig. Crazy Legs fik et almindeligt arbejde og det så ud som om, det var et overstået kapitel, men så fik en af Crazy Legs’ og mine fælles venner en idé om, man kunne skabe et nyt Rock Steady Crew, frisk til halvfemserne. På det tidspunkt havde Crazy Legs lige hørt min demo, og syntes jeg rappede godt, så alt faldt bare heldigt sammen – jeg var på det rette sted på rette tidspunkt som man siger.
 
Rock Steady Crew repræsenterer en stor del af hiphoppens historie, specielt i dens tidlige år i New York, så det må da være en speciel følelse, at være med i det crew…
 
For mig personligt, var det helt fantastisk. For Rock Steady var mine helte da jeg voksede op som en lille knægt i The Bronx. De var de lokale helte, så at få muligheden for at være en del af noget jeg mener er fundamentet for hip-hop, er næsten uerstatteligt.
 
De er også kendt som nogle af de første superrespekterede hip-hoppere med sydamerikansk baggrund. Nu er der mange ’latino’-rappere, som er store kommercielle succeser, specielt efter Big Pun, men da du startede med, at rappe, var der ikke særlig mange latinos i New York, der gjorde det. Hvordan var det?

Det var faktisk fint, for der var ingen problemer, hverken for gruppen eller for fansene, med at forstå mit perspektiv. Det eneste problem var faktisk pladeselskabet, for de anede ikke, hvordan de skulle promote os. Jeg synes forretningsmænd med pladeselskaber skulle tænke mere på at være forretningsmænd, og lade os om at lave musikken, og vores problem var at være pladeselskab ikke var parat til at være forretningsmænd.
 
Før I havnede på Matador udgav I plader gennem mange forskellige pladeselskaber. 12”’erne har både været på Fondle Em og Serchlite og jeg ved ikke hvad, hvordan kan det være?
 
Vi ønskede faktisk ikke at være associeret med et bestemt pladeselskab. På det tidspunkt følte vi os super-independent og vi ville sørge for folk tænkte på Arsonists som Arsonists før de tænkte på et pladeselskab, det var først da Matador skrev kontrakt med os, vi ændrede den mentalitet. Men før det var det faktisk bare folk som Bobbito og DJ Eclipse, der var vores venner og kunne lide musikken og tilfældigvis havde de pladeselskaberne Fondle Em og Serchlite. På det tidspunkt var det nemt, at lave en 12” og blive et navn i undergrunden, og eftersom vi var en stor gruppe med mange forbindelser, var det ekstranemt for os.
 
Jeg har set dig live en del gange, bl.a. på Roskilde Festival og som opening act for The Roots, og Arsonists havde en sindssyg liveoptræden på det tidspunkt, hvor kom alle de elementer i livesættet fra?
 
Vi vidste alle sammen, og måske især mig, at MTV og de andre video-stationer ikke havde tænkt sig at støtte Arsonists og den slags musik vi laver. Det betød selvfølgelig at man ikke havde mulighed for at se Arsonists i fjernsynet hver dag. Det var et problem for os, men løsningen var at gå ”fra dør til dør” og fra land til land og lave det bedste show, der var menneskeligt muligt, sådan at folk ikke ville glemme os, når de skulle købe pladerne. Det lykkedes heldigvis for vi solgte jo en del plader, hehe.
Fortsatte du med at lave shows også da Arsonists gik i opløsning?
Yes! Det gjorde jeg, og det gør jeg stadig. Jeg turnerer stadig og sørger for at mit show er så tight som muligt. For mig er scenen et sindssygt vigtigt sted. Når folk betaler en masse penge, faktisk selv hvis de bare har betalt en smule penge, for at se andre optræde, må ham der skal optræde hellere motherfucking optræde ordentligt! Jeg ved hvordan det er, at betale 20-30 dollar for at se en kunstner, og det viser sig han stinker på scenen, det er en dårlig fornemmelse, ikke sandt? Det jeg siger er, at når du ser mig optræde sørger jeg for du får det du har betalt for.    
 
En af grundene til jeg spørg er, at Arsonists sange, med den klassiske hook og battle-rap opbyning lyder som om, de er lavet til sceneoptræden, og nogen af sangene på dit nye album virker mere eftertænksomme. Er dit nye materiale orienteret mindre mod liveoptræden end tidligere?

Jeg tror det nye materiale kan fungere både når du lytter til det, og når du ser det på scenen. Det eneste problem er mine ideer til det nye liveshow er meget dyrere end tidligere. Det jeg har lyst til skal supplere sangene, er f.eks. maskiner der kan vise skrift på bagvæggen og alt den slags. Jeg lover dig, hvis jeg havde budgettet til det, ville jeg give dig det mest utrolige show nogensinde. Det må jeg bare vente på, og så eksploderer på scenen, når tiden kommer til det. Ser du, dette er mit arbejde, rap er det jeg er trænet i at udføre – uanset hvad jeg skriver ved jeg altid, hvordan jeg skal gøre det til en stor oplevelse at se live.
 
Husk nu at tage det med til Danmark, det vil vi rigtig gerne se. På dette album er der mange nye ansigter og nye producere og så videre, hvordan formede den situation sig?
 
Necro skulle ubetinget med – han er en del af familien, hele Uncle Howie Psycho+Logical forbindelsen, det er jo Ill Bill’s bror så han kunne ikke undgå at komme med. Juju fra Beatnuts har jeg været venner med i et par år, og han spurgte faktisk selv, for det ikke skal være løgn om, han måtte komme med på albummet. Efter han havde hørt den første single ringede han til mig, og sagde han havde beats der passede perfekt til min stil. Phase One er fra Canada, og ham fik jeg med via Uncle Howie Records. S Groove fra productions-teamet I-3, hookede jeg op med gennem min DJ, Presto One. Og så er der jo selvfølgelig Context fra Danmark. Den connection opstod gennem rapperen Mass, som jeg har været venner med i lang tid, faktisk siden han var en lille knægt – det var Mass, der gjorde det muligt, så masser af respekt til ham. Og nu skal jeg ikke glemme mig selv, jeg producerer også på albummet, mange folk ved ikke jeg producerede begge Arsonists albummene.
 
Hvor meget producerede du mere præcist på de Arsonists albums, for noget af det er jo klassisk når det kommer til undergrundsbeats.
 
På det første album producerede jeg alle hitterne, alt der blev et hit derfra har jeg produceret. På det andet album producerede jeg det hele undtagen et eller to tracks.    

Der er en tendens i hip-hop til at man skal sørge for at have et beat fra Alchemist, Pete Rock eller Premier på albummet før folk anser det for at være velproduceret. Du har trukket folk ind fra både Danmark og Canada, som de fleste amerikanske hip-hop fans sikkert ikke kender, er det en god idé?

Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvor kendt produceren er, jeg sørger bare for produceren har skills. Jeg har da stor respekt fra Premier og Pete Rock og Dr Dre men når det kommer til stykket handler det om at en producer som Context har et hot beat, og hvis han vil arbejde med mig, vil jeg gerne arbejde med ham. Man bliver nødt at have den indstilling, for jeg beder jo også folk om at købe mit album, selvom jeg ikke er verdens mest kende rapper.
 
Folk herfra kunne sikkert godt tænke sig at vide, hvordan en rapper fra New York arbejder sammen med en producer fra Danmark, så i tilfældet med ”One Shot” og Context, hvordan gik det til? Hørte du beatet før du skrev teksten for eksempel?
 
Jeg vidste allerede jeg ville lave en sang med det tema ”One Shot” har, men jeg kunne ikke finde et beat, der passede. Jeg havde nogle af linierne i hovedet, men ikke det hele formuleret. Så fik jeg Context’s beat-CD og jeg kunne li’ en masse af tracksne, men da jeg hørte det specifikke beat, vidste jeg at det var det helt rigtige beat til ”keep rising to the top”-konceptet. Jeg synes det hele klikkede utrolig godt, og jeg har endda lavet en video til nummeret den ligger på mit website www.q-unique.com
 
Det håber jeg folk går ind og tjekker. Vi har allerede talt om din forbindelse til Rock Steady Crew og, hvor meget du lægger i at lave et fedt rap-show. Hvor vigtig er hip-hop og dens tilstand for dig?
 
Hip-hop er selvfølgelig stadig meget vigtig for mig, men det er bare så ærgerligt at mange mennesker ødelægger kulturen for os, der har gode intentioner i forhold til den. Det er en underlig battle, for jeg kan jo ikke tage hen til de mennesker og sige: ”Hold op med at lav den slags musik, den er destruktiv for kulturen,” for de vil jo hverken lytte eller bekymre sig om det. De får deres penge og forsøger deres familier med de penge, de laver på at ødelægge hiphop, så man ved hvad deres prioritering er.
Jeg er kommet til den konklusion at jeg bare må erkende, hiphop er som det er. Så længe jeg er her, så længe Non Phixion er her, og Necro, Jedi Mind Tricks og Immortal Technique stadig laver musik, må folk opsøge det gode bud på hip-hop.
 
Efter min mening er hiphop blevet polariseret mellem det mere autentiske hiphop udtryk og så det musik som bliver udgivet af større pladeselskaber, som har nedtonet hiphop aspektet og erstattet det med finere biler, dyrere tøj…
 
Jeg håber personligt bare at mange rappere pensionerer sig selv, hehe. Måske får de en åbenbaring og opdager hiphop ikke var lavet til folk som dem. Det er jo ønske tænkning og i virkeligheden prøver jeg bare at skabe så meget plads som muligt til mig og mit crew, som er Uncle Howie og Psycho+Logical, Jedi Mind Tricks. Jeg ville ønske der var større mulighed for at folk kunne høre vores udgave af hiphop i stedet for meget af det nonsens, der udkommer. MEN, desværre er det ikke vores tur til at få den store opmærksomhed endnu, selvom jeg føler den langsomt er på vej, og så må jeg bare være tålmodig og vente.
 
Hvad synes du karakteriserer hele det crew du lige nævnede?
 
Jeg mener personligt vi er højdepunktet indenfor ægte rapmusik. Jeg siger ikke hiphop, og det er fordi vi ikke alle sammen fokuserer på alle aspekterne som DJ’ing, Graffiti og Breaking, og derfor vil jeg ikke lyve og sige vi er topmålet indenfor hiphop, det er ikke alle rapperne jeg nævnedes prioritet, og det er ingen synd, selvom jeg ved alle har respekt for hiphop. Men indenfor rapmusik mener jeg vi har den bedste formular til at lave det så råt og originalt som rap skal være.
 
Når man ser på andre labels som f.eks. Stones Throw, er deres tilgang til MC’ing mere intellektualiseret og nogle kalder det nerdhop. I er på en måde del af samme undergrundsbevægelse, så selvom din musik har slet ikke det akademiske element, kunne du så forestille dig at lave musik på den slags præmisser?
 
Det ville da være spændende, for som du siger er der en kløft mellem de to typer undergrund som man bør krydse. Men det skulle være dem, der rakte ud efter mig, og ville ønske at arbejde med en så aggressiv rapper som jeg selv, og de andre jeg nævnede. For mig er forskellen på os og dem ikke så meget graden af intellekt som det er graden af aggression i musikken. For mig ville et samarbejde være en god balance mellem de to lejre, men jeg kan jo ikke vide, hvordan de ville se det. Det ville være interessant, jeg ville da gerne lave en plade på Stones Throw eller indspille med Planet Asia, men det skulle være fordi de spurgte først.

Er der andre du har lyst til at arbejde sammen med nu når du skal i gang med det næste projekt?
 
Andre rappere? Det ved jeg ikke, det er et godt spørgsmål for jeg kan li’ mange forskellige rappere af forskellige årsager, og hvis jeg valgte en rapper ville jeg ekskludere en anden jeg måske egentlig hellere ville vælge, så jeg vil helst vente med at bestemme mig, til jeg står med projektet. Jeg kan sige, at jeg ikke har lyst til at arbejde sammen med folk, der kun laver musik med hjernen, for det føler jeg vi gjorde i Arsonists-tiden, for at musikken kan være personlig skal den indeholde ting fra hjertet og fra dine erfaring, ikke bare det man forventer folk vil høre.
 
Du virker som om du har et bredere perspektiv end visse andre rappere, måske på grund af dine erfaringer, men tror du det større, mere internationale perspektiv mangler i hiphop nu?
 
Det handler ikke engang om hiphop for mig, alle burde arbejde sammen med hinanden uanset hvor man er fra. For mig er det en velsignelse at kunne tage til Danmark og arbejde sammen med en rapper som Mass, og se hvordan han laver sine numre, for den gensidige kreativitet er enormt givtig. Jeg ville ønske andre rappere tænkte på samme måde, og jeg ved nogle af dem gør. Hvis flere deler samme indstilling bliver rap også mere spændende at lytte til, for jeg er ikke den eneste der har et bredere verdensperspektiv.
 
Hvis man vil ændre verden kan man selvfølgelig lave sange, til at inspirere folk til at ændre overbevisning, men man kan også stemme, og der er jo præsidentvalg i USA i dag, skal du stemme?
 
Yes, jeg skal stemme, og jeg skal stemme på Mr. John Kerry, for selvom han måske ikke er verdens mest fantastiske præsidentkandidat ønsker jeg på ingen måde, at leve fire år yderligere med George Bush.
 
Sådan har mange folk i hiphop-miljøet det, Russell Simmons og P-Diddy’s kampagner for at få folk til at stemme, har næsten været John Kerry kampagner i sig selv, hvordan tror du han ville ændre situationen, hvis han blev præsident?
 
Det aner jeg faktisk ikke, og for mig har hele denne valgkamp handlet om at fjerne Bush. Måske gør John Kerry noget som mirakuløst ændrer situationen så man endda vil genvælge ham, men primært håber jeg bare han vil nedtone USA’s krigeriske syn på resten af verden. I det mindste ville vi slippe for Bush i fire år, og så kan man få en mere kraftfuld præsident, men i det store hele er det jo en uløselig situation for politikere stinker!
 
Ja, og præsidenten for jo fire år i jobbet uanset hvor godt eller dårligt det bliver udført, men hvad med dig selv, hvad skal der ske i dine næste fire år?
 
Jeg har tænkt mig at lave andre ting og udvikle koncepter. Jeg er ikke en af de her old school rappere, der kommer til at hænge fast på scenen for evigt. Jeg vil helst ikke tænkes på som old school, og blive ved at lave materiale der er ude af trit med tiden, som folk ikke kan lide alligevel. I skal købe god rapmusik, og den kan jeg levere til jer nu, hvor jeg repræsenterer topmålet af rapscenen. Jeg regner med at lave et eller to albums mere, og så vil jeg gerne være med til at opdage nye gode rappere, med nye musikstile og ideer og producere fra hele verden.
 
Det kan selvfølgelig ske at jeg pludselig får ti millioner fans, der køber mine albums, så skal jeg nok blive ved at lave musik for deres skyld, hehe.    

06/11/2004 - Lagt online af PTA

Relateret indhold på hiphop.dk

Interviewarkiv

næste >< forrigeHer vises [31 - 40]
næste > < forrige Her vises [31 - 40]