ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Manden med M.E.T.O.D.E.R.N.E vs DJ P.O.W.E.R.

Med maven fyldt med sin mors gode julemad drog DJ Power til det genopståede Pulejam, for at se Wu-Tangs egen Method Man levere en af 2005's bedste koncerter...
 
Men, det blev til en ekstra julegave, for Meth indvilligede nemlig i at give Power et interview som kom til at strække sig over næsten en times tid! Derfor har vi splittet det op i to dele, og uden yderligere snik-snak bringer vi her første halvdel af hvad der skete, da Power og Tical stødte sammen!

Hvornår opdagede du at du nærmest havde soulsanger-agtige kvaliteter?

Da jeg begyndte at ryge weed, haha.. Nej, omkring puberteten begyndte min stemme at forandre sig, jeg kan ikke selv høre det, men alle andre kan høre det. Jeg kan kun høre det, når jeg hører min egen stemme på plader. Nogengange har jeg faktisk svært ved at tro på at det er min egen stemme.

Men var der et bestemt tidspunkt hvor det gik op for dig?

Næ, det er faktisk aldrig gået op for mig! Det går op for mig lige nu, hvor du siger det. Nej, som jeg sagde var det da puberteten satte ind, og jeg begyndte at få flere pigers telefonnumre, så jeg vil gætte på i 12-13års alderen.

Er det sandt at din far lærte dig poesi og at spille trommer?

Det med trommerne er sandt nok, men poesien kom helt af sig selv. Jeg blev født rappende, hell, jeg sparkede mig vej ud af min mors mave til rytmen af et beat. (Siger til sig selv: Hæ, det lød meget godt).

GZA fortalte mig i detaljer hvordan han bygger sine rim op og hvordan han leger med ord. Har du noget tilsvarende forhold til ord?

Da jeg var ung, var der en ældre fyr, jeg tror han var pimp, men jeg er ikke sikker... Han plejede at fortælle os historier, som ikke rigtig var raps, men snarere rytmiske fortællinger og jeg var fascineret af den måde han satte ordene sammen på og fik dem til at rime. Og så var der alt det imellem ordene, som fik det til at hænge sammen, han fik tingene til at flyde og skabte billeder i vores hoveder.
 
Hvis du kan skabe billeder i folks historier, så har du gjort dit arbejde godt, og det var hvad han formåede at gøre for mig. Jeg kan fandme ikke huske hvad han hed, damn. Han er nok død nu.

Var det hans "gift of gab", hans alfons-udstråling der appellerede til dig?

Præcis. Jeg havde aldrig hørt nogen snakke sådan før. Du ved, man hører folk snakke på forskellige måder, men ikke sådan her. Det var bogstavelig talt "Poetry in motion".

Da du solgte crack, kaldte du dig selv Shaquan..

Solgte crack? HAHA, hvem mig? Jeg nægter at svare på det spørgsmål da det kan inkriminere mig, haha...

Men du kaldte dig selv Shaquan the Poetwriter?

The Poet Shaquan, ja, men det var pga. Nation of Islam, det var der dét navn kom fra. Det har ingenting at gøre med at sælge crack, så meget kan jeg godt sige. Ingenting overhovedet.
Lad mig sige det sådan her: Vi blev sat i situationer, som ikke ret mange kan relatere til. Ikke ret mange har prøvet at være så sultne at man går ud og stjæler, så sulten at man er villig til at sætte sin frihed over styr. Hvis du ikke kender den fornemmelse, eller kan sætte dig ind i den situation, kan du ikke forstå det her musik. Det er det min musik handler om.

Der er nogle paradokser omkring dig som MC. F.eks. at du blev et sexsymbol næsten fra starten, har det nogensinde generet dig eller arbejdet imod dig som en mc?

Det arbejder både for og imod dig. Men hvem vil ikke gerne være et sexsymbol? Det er ikke mit valg, det vil jeg gerne understrege: det er ikke mit valg, for jeg har ikke lyst til at få komplekser hver gang jeg kigger mig i spejlet. Jeg gider ikke få en midtvejskrise pga. mit udseende. Jeg har det godt med mig selv, og jeg føler mig godt tilpas med hvem jeg er - og hvis andre mennesker synes at det er fint, så har jeg ingen problemer med det.

Men det er interessant, for hvis man kigger på dine videoer er det som om du kæmper for at komme væk fra sexsymbolikken?

Hvis du kigger på de rappere, der kom før mig, f.eks. Big Daddy Kane. Jeg elsker Big Daddy Kane, han er stadig en dope mc, men jeg tror al postyret omkring ham som sexsymbol fuckede ham lidt op. Jeg mener, han var i Madonnas bog, hvor han poserede nøgen, og det tøj han gik med på det tidspunkt, var noget han gik med for kvindernes skyld.
Hovedpublikummet er fyre, og fyre vil kunne identificere sig med dig, og du vil ikke gå på kompromis med halvdelen af dit publikum. Fyre gider ikke se på dig, når du er pakket ind som et stykke slik, og de gider ikke kun høre kærlighedssange, bare fordi man har en bunke piger der siger du er sød. Jeg vil ikke sige at det er meningsløst, for der er nogen der godt gider høre den slags, men du vil ikke rende rundt og tænke på det hver dag, for det bliver en pain in the ass til sidst, for fyrene synes bare du er en pretty boy, en sucker. Men hvis nogen anklager mig for sådan noget, så får de en røvfuld, I will whoop your ass!

Siger du at Big Daddy Kane "ofrede" sin karriere pga. det?

Nej, det siger jeg ikke. Kane gjorde lige præcis det han havde lyst til. Han gik den vej, og han fulgte den rute 100%, men jeg er sikker på at hvis Kane fik chancen nu, ville han måske foretage nogle andre valg. Han er stadig en dope MC, og jeg er stadig en fan, ya heard?!?

Johnny Blaze, Methtical, Method Man.. - nogengange virker det som om du har flere personligheder?

Det ved jeg sgu ikke. På Staten Island skifter vi navn hver uge. Den ene uge bliver du kaldt et navn, den næste uge et andet. Det er bare noget vi altid har gjort, og det har jeg så fortsat med. Da Raekwon kom med "Only Built 4 Cuban Linx" gik det med alle navnene fuldstændig amok, jeg tog ikke nødvendigvis alle navnene til mig, men folk kaldte mig dem på gaden - jeg brugte dem i mine rim som metaforer, det tog bare fart.

Og Methtical er slang for weed..

Helt sikkert. Methtical er helt sikkert slang for weed, men nu kalder vi det pif. P-i-f. Spørg ikke mig hvorfor, men det er hvad ungerne kalder det nu.

Er det rigtigt at du puttede kokain i dine spliffs for at skrive rim?

Nej, det var ikke mig, du snakker nok om Old Dirty Bastard. Jeg har aldrig rørt den hvide enke, men da jeg var yngre, plejede vi at lave spliffs med crack i. Det var dog et kortvarigt fænomen, for vi så hvad crack gjorde ved lokalområdet. Hvis du var på crack, var du det laveste lave, den værste eksistens på planeten. Og man håbede altid at det ikke var ens egen mor der endte som crackhead.

Men nej, jeg har aldrig brugt kokain, jeg har aldrig sniffet noget eller skudt noget ind med kanyler - kun weed.

Du tjente $60 om ugen, da du arbejde på Frihedsgudinden - var det nok?

Hells no! Vi plejede at røve det sted konstant! Jeg løb lige ind i en jeg arbejdede sammen med derude, jeg tror han er udstationeret herovre. Faktisk støder jeg tit på nogle af mine gamle kolleger derudefra, faktisk var Ed fra gruppen Trendz of Culture min kollega derude. Vi rappede sammen hele tiden. Kim fra UMC's arbejdede også derude...

Nogengange virker det som om du gerne vil være en Marvel-figur, måske for at slippe lidt væk fra den barske virkelighed?

Nej, grunden til at jeg startede med at læse tegneserier, var fordi vi havde en tegneserie-klub da jeg var en lille knægt ude på Long Island. Vi plejede at tegne nogen selv, for den lærer vi havde var helt vild med den slags, og det gav os ekstra "credits" i klasserne. Da jeg boede med min mor havde vi ikke noget fjernsyn, så jeg brugte mine bus-penge - det var 65 cents - på tegneserier og gik i skole istedet. Og fordi vi ikke havde fjernsyn, fungerede tegneserierne som tv for mig - jeg samler stadig, men jeg har ikke ligeså meget tid til at læse dem, men de er stadig en stor inspiration for mig. Internettet, poker, krydsord, backgammon, film.. Alt er en inspiration og har indflydelse på mine tekster.

Kan du huske da RZA beordrede dig til at komme til hans studie med $100 og dope rim?

Hvor fanden får du det lort fra, haha? Han har aldrig beordret nogen til noget, han sagde bare at hvis man havde $100 kunne man komme, men han snakkede kun til visse mennesker, og det var reserveret til "The inner circle". På Staten Island havde vi ingen natklubber, de var kun for hvide, de ville ikke lade os feste. Staten Island er så lille at alle kender alle, så årsagen til at vi festede så sjældent, var at når der endelig var fest kom der folk alle steder fra, og så blev der slåskamp. Istedet for at gå i byen, gik vi ned til RZA's studie fredag og lørdag og lavede demoer.
Da RZA først fik en kontrakt blev han snydt af selskabet, og det samme med Genius, han blev også snydt. RZA fik en idé om at lave en gruppe, Wu-Tang Clan, som bestod - og lyt nu efter - af GZA, Ol Dirty, RZA selv og Ghostface. Det var Wu-Tang Clan, men da vi fik lov til at betale $100 for at komme med på et track, gjorde vi det - det skulle bare være et possecut, der var ingen planer om en større gruppe, men RZA elskede nummeret så meget at han besluttede sig for at vi allesammen skulle være Wu-Tang Clan. Det var der visionen kom. Men for at vende tilbage til spørgsmålet, så beordrede han ikke nogen til noget, enten ville man eller også ville man ikke, og det var det. Dem der havde $100 kunne være med, og jeg ved at jeg solgte noget crack den dag!

Hvad var dine drømme for hiphop dengang?

Jeg var ligeglad. Jeg var bare glad for at være væk fra blokken! Når du ved at du skal ud og sælge narkotika, og folk forsøger at berøve dig, eller truer med at skyde dig hvis du ikke skrider fra deres hjørne. Desuden står der flere sælgere på hvert eneste hjørne, så når der kommer et crackhead, løber alle pusherne hen til ham - der var kamp om kunderne! Politiet mishandler dig, tager dig på nosserne - politifolk er bøsser, de tager på dig imens de visiterer dig! Jeg var træt af det lort!

Så når vi fik chancen for at lave et show, så var jeg den første, der var klar! Vi fik kun $35 pr. person dengang, men jeg var ligeglad, bare jeg ikke var nødt til at stå på hjørnet og sælge stoffer! Jeg hadede det! Det er det værste job i verden, for man arbejder på lortetidspunkter og man tjener ikke særlig godt! Det er ikke dét værd, for der er flere nedture end opture, og den tid man kommer til at tilbringe bag tremmer er ikke pengene værd!

Har du dårlig samvittighed?

Jeg har sgu' ikke dårlig samvittighed over det! Fuck det, jeg brugte pengene på noget fornuftigt, og der var ingen der bekymrede sig om os! Det er ghettoen, mand! What the fuck! Det er derfor folk elsker musikken, de elsker hele eventyret om hvordan man kom fra ghettoen og klarede sig! De elsker det! Folk er fascineret af ghettoen! Hvis du er i ghettoen nu er det helt anderledes.. der er fyldt med hvide mennesker, alle slags mennesker, chillin'!

På trods af "The Realness", hader du så ikke de stereotyper eventyr-historierne giver?

Vi har brug for stereotyper! Jeg siger det ligeud, for hvis vi ikke har stereotyperne og kan grine af dem.. hvis vi bliver fornærmede..
Hell, det er ligesom ordet "Nigger"! De fandt på det for at gøre grin med os, men vi tog ordet til os og kalder os selv det nu, så de kan ikke såre os. Bare den anden dag sad jeg og spillede online, og der kom en og kaldte mig "Fucking Nigger" - jeg sagde bare til vedkommende at han måtte finde på noget bedre, for det kalder jeg mig selv. Stereotyperne er der for at vi kan grine af dem, og de ville ikke være der, hvis der ikke var noget sandhed bag dem.

Savner du den rå kraft der var på "Enter The Wu-Tang"?

Jeg savner ikke det lort! Men minderne er gode. Jeg kan huske da vi lavede albummet.. Kyllinge-sandwiches, dårligt rullede blunts, den måde vi snakkede på.. Tru Master faldt i søvn i studiet og vi hældte Hot Sauce på hans læber.. Folk sagde til mig at jeg var for happy-dappy på mine rim.. Vi optog pladen i "The Firehouse"-studiet, som Mobb Deep også indspillede i - vi var på samme selskab. Jeg kan huske vores tekniker, han hed Ethan, som var en cool-ass white boy! Det føltes ikke som arbejde dengang, det var fuldstændig som at være i RZA's hus, hvor jeg lavede "M.e.t.h.o.d. Man".

Var der en speciel stemning i New York dengang med Wu, Mobb Deep, Black Moon - en ny renæssance for den stil?

Nej, den rå stil har altid været der, det var bare at selskaberne valgte at satse på det dengang, og det betød at folk med kontrakter repræsenterede den stil. Vores musik kommer fra gaden, fra rendestenen og folk som os dukker altid op til overfladen. Det forsvinder aldrig, den rå undergrunds-kraft vil altid være der. Jeg forstår ikke folk der går med jakkesæt, når de kommer fra ghettoen. Fint nok at de klæder sig pænt på til award-shows, fordi deres mor har lært dem det, men tving ikke mig til det! Sådan er jeg ikke, og sådan var det ikke der hvor jeg kom fra. Selv det med de store biler og alle smykkerne - sådan er det ikke der hvor jeg kommer fra, og jeg kender mange der er døde i jagten på det lort. Hvorfor glorificere de materielle goder? Lad os glorificere musikken og kulturen!

Hvad var det rigtige budskab i "C.R.E.A.M."?

Shit.. Det er lige præcis det jeg mener, det jeg lige sagde. Hvorfor forsøge at leve op til noget andre mennesker har, hvorfor forsøge at få det som "The Jones's" har? Det er derfor der ikke er noget sammenhold mellem sorte mennesker, for alle forsøger altid at tjene kassen og når det så lykkedes, så glemmer de deres venner og hvor de kom fra. Og når man får succes er der fem der hader dig for hver eneste der godt kan lide dig. Hvorfor? Der er ingen årsag til det lort! Jeg har kritikere der hader mig, bare for at hade! Hvordan skulle de ellers kunne sige at mine vers ikke er ligeså gode som den ene eller den andens? Jeg siger ikke nogen navne, men de ved godt hvem der er wack!

To be continued...

Hold øjne og ører åbne, for inden længe kan du læse anden halvdel af interviewet med Meth her på hiphop.dk...

07/02/2006 - Lagt online af Power

Relateret indhold på hiphop.dk

Interviewarkiv

næste >Her vises [1 - 10]
næste > Her vises [1 - 10]