ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Speciel delivery: Tim Dog fra Ultramagnetic Mc’s!

Power og Tyfonen sad tidligere på ugen i en glohed radio-sauna med Tim Dog i røret.

This is how it goes:
"Yo what’s up! This is Tim Dog from Ultramagnetic: We're about to come out there and wreck shop for ya’ll and give a live performance – but yo listen up; all real hip hop heads -  you know the drill: Show up and show support! Don’t be cheap, don’t be sitting at your house waiting for a guarantee, waiting for news reports, waiting for advertisement. If it’s hip hop – be there!! Cause we’re goin’ to be there! And yo – all the ladies – show up!"

Kan du ikke fortælle os, hvordan I mødte hinanden; hvordan Ced Gee, Kool Keith, T.R. Love, Moe Love og Tim Dog mødtes dengang?

Damn, du tager mig virkelig langt tilbage – det er et rigtigt interview det her, hva'! Ok jeg mødte Ced igennem hans bror Patrick Miller, som var i en gruppe kaldet ’Two love’, og jeg mødte ham (Patrick Miller red.) igennem Scott La Rock. Scott var ved at danne Boogie Down Productions, og jeg var oprindeligt signet til Boogie Down Productions – mig og KRS One. Da Scott døde, tog Ceds bror mig med og begyndte at arbejde med mig i studiet, og det var på den måde, jeg mødte Ced og Keith. Ced og Keith lavede allerede ting sammen på det tidspunkt. Og Treve var danser i Bronx området og Moe Love er Ceds fætter, så de kendte allerede hinanden – fra fødslen ha ha - så det var på den måde vi blev dannet. Udfra et musikalsk vinkel, så var Ced allerede på det tidspunkt en ret kendt undergrunds producer for mange hip hop artister - såvel som for up and coming artister. Hvis du ser på credits på Criminal Minded albummet fra Boogie Down Productions, så har Ced produceret det album.

Da I startede, kaldte I jer så Ultramagnetic eller hvad?

Nej, vi havde gang i masser af navne. Det første navn var Delta Force  - og så blev det til Ultramagnetic.

Hvorfor Ultramagnetic?

Faktisk var det et navn som Keith fandt på, fordi det betød ’advancement of the mind’. Keith havde en sindssyg definition på ordet, så det var ham, der foreslog det. Og det lød jo bare klogt og catchy, så det blev navnet!

Ok Tim, du har været med siden begyndelsen, kan du ikke fortælle os om konceptet bag det første album "Critical Beatdown"?

Hvis nogen har det originale pladecover fra den plade, så viste det kroppe af mc’s fra den periode, og det var vores måde – både tekstmæssigt og musikalsk – at straffe mc’s i musikindustrien, der troede de repræsenterede hard core hip hop, men overhovedet ikke gjorde det! "Critical Beatdown" handlede om det, men vi blev censureret mht. kroppene på coveret; det næste oplag der kom, var der ikke de kroppe på coveret, men nogle fik den første vinyl, hvor du kan se de kroppe ligge på jorden...

Da du startede med hip hop - fra "Critical Beatdown"-tiden - vidste du så, at hip hop ville blive så stort, som det er i dag?

Ja, faktisk vidste vi det også før den tid. Vi vidste, at hip hop ville blive så stort, som det er nu. Hvad vi ikke vidste var, at det ville gå så hurtigt. Men vi vidste, at hip hop var en musik, der repræsenterede ungdommen og repræsenterede arbejderklasse-manden, og vi vidste, at alle, der kom i kontakt med hip hop, elskede det. Og sådan havde de fleste rappere det, det var som en bevægelse – ’we knew what we had to do’.

Var der en grund til, at det tog fire år fra den plade til "Funk Your Head Up" fra ’92?

Jamen der er mange grunde til det, de samme grunde til at jeg også lavede mit soloalbum: Vi havde problemer med pladeselskabet. De fuckede os op; ville sælge os på én måde og så gjorde de noget andet, de betalte ikke penge og holdt os tilbage..

Der er mange personligheder i Ultramagnetic, bare Kool Keith - han har så mange forskellige navne. Hvordan vil du beskrive de forskellige personligheder i gruppen?

Moe er DJ’en og den musikalske kilde i gruppen. Ced er hjernen – Ced har altid været den der drager nye ting ind. Jeg er mere forretningsmanden.. Keith er Keith: "He’s the heartbeat of Ultra. He’s the ultra of Ultra".

Hvis du sammenligner scenen i dag og fra dengang du startede, hvad er så de største forandringer du oplever i hip hop nationen i dag?

De største forandringer jeg oplever i dag, er ignorancen fra folk der lytter til rapperne. For rapperne, de gør egentlig, hvad vi gjorde dengang, men de folk der lytter, de har ikke den fjerneste idé om hip hop’s historie, de virker dumme. Det er den ene ting, jeg ser i dag. En anden ting jeg ser er, at hip hop dominerer alt lige nu, ikke bare musikken men også kultur. Det er jeg glad for.

Hvad foretrækker du – undergrund - eller kan du også lide den kommercielle side af det, f.eks. at se hip hop i reklamer og sådan noget?

Ja, jeg kan godt lide at se hip hop i reklamer. Jeg kan bare ikke lide det, når det er de forkerte mennesker, der står bag og fremstiller kulturen rigtig corny eller forfladiger den. Hvis tv-stationerne og reklamefolkene virkelig vil være med kulturen burde de hyre de DJs, producere og rappere, som har brugt år på hip hop og sætte dem i deres egen position. Det sjove er jo, at A&R’s de vil gerne snakke med en DJ, men de vil ikke hyre en DJ til at køre en A&R-afdeling. Og hvem kender musikken bedre end en DJ?? Nej, de vil hellere hyre en eller anden nørd fra et eller andet sted, som ikke ved en skid andet end de få plader, han lige har samlet. Så de hyrer ham, og det den nørd gør er at stjæle DJ’ens viden!

Er det også én af grundene til, at Ultramagnetic skiftede fra Next Plateau - til Polygram – til Wild Pitch..?

Ja, vi prøvede at finde et hjem – vi prøvede at finde et sted, som ville vise gruppen fucking respekt! Men det gjorde de ikke. Det er det samme som at blive voldtaget; en pige skriger efter hjælp, og så løber hun hen til et sted for at få hjælp - og så voldtager de også hende der…I stedet, hvad hun burde gøre var at blive total pissed, stå for sig selv, forsvare sig - og sige "den næste muthafucka der rører mig bliver skudt"!

Hvordan brød I igennem dengang, var det at tage singlerne med til Kiss FM eller WBLS?

Det er de samme regler i dag, som der var dengang, det var ikke anderledes. Den eneste grund til at det er hårdere i dag, er fordi de muthafuckas er bange. Dengang spillede vi musikken på gaden  - og gaden ville vise radioen, at det her - det er hot! Nu er folk alt for bange til at køre den stil. 

Så nu giver folk det først til radiostationerne?

Ja, de giver det til radiostationerne – og så håber de og beder de til, at radioen vil spille det... Ikke ligesom dengang, vi bangede det på gaden, på klubber, til fester og vores egne koncerter. Og på det tidspunkt radioerne vågnede op, så var det allerede hot.

Er det også den måde I ville køre det på i dag?

Ja, det er vores nye mission; alt hvad vi laver, tager vi tilbage til græsrods-stadiet. Vi venter ikke på, at nogle sætter mad på vores bord! 

Efter ’93 med "The Four Horsemen"-albummet, skete der mange ting - du gik solo – hvad var situationen med Ultra tilbage i ’93?

Sådan som jeg ser det, prøvede alle at overleve, der var ikke et problem i det. Det var ligesom en "Wutang-thing" – alle bryder op og gør deres egne ting.

Og så var det, du skabte nogle problemer i L.A..

Ja det gjorde jeg, ha ha ha!!

Kan du ikke fortælle os om konceptet bag singlen "Fuck Compton"?

Jeg repræsenterede det, mange andre artister gik igennem.. Det var egentlig ikke baseret på noget virkelig had - men i den periode hørte vi altid om NWA.. Og det pladeselskaberne gjorde, som de har en vane for at gøre alt for ofte, er at de får alle folk til at lyde ens – og ok. Hvis det er sådan de lyder i L.A. – lad dem lyde sådan, men pladeselskaberne ville have artisterne i New York til at kopiere den stil; vi skulle også have jheri curls, sort tøj på og snakke om at skyde politiet. Og i New York – yo: For det første så har vi ikke jheri-curls, og vi skyder politiet - men vi vil under ingen omstændigheder snakke om det! Vi blev bare trætte af det der, så jeg tror, jeg repræsenterede det, folk allerede følte her. Så det var konceptet bag singlen.

Hvor lang tid kørte det buzz omkring den sag – i flere år eller hvad?

Nej, det var medierne, der gjorde en stor sag ud af det. De andre artister vidste, at det jo bare var en plade, og de fleste syntes godt om det og grinte af det, og de som ikke kunne lide det, forsøgte så at give dis tilbage. Også kom vi videre. Det var bare det det var.

Vil du lave en lignende plade i dag?

Hvis jeg følte sådan i dag – ja. Men jeg har flere problemer med ’co-operation’ end noget andet. Men det hører du på min nye single!

Som hedder hvad?

"Prepare for Destruction"

Ok, det lyder som en Tim Dog- titel.. Lad os høre lidt om Ultramagnetic og dine egne planer for fremtiden?

Alt jeg kan sige er, at det nye Ultramagnetic album er hot, ’it’s blazing’, der er mange rappere som bliver tjekket ud på det.. Ced og Moe producerer, vi har også nogle andre med.. ’ We’re keeping it home-base’.

Hvad med dig, som solo-artist?

Mit nye album udkommer lige efter Ultra-albummet, og det hedder "The Mortal".

Hvad kan vi forvente af det album?

De samme ting som med Ultra-albummet. Men du kender mig - jeg er ’the human animal’: ’I get in rapper’s ass’! Så forvent en masse ’anal-surgery’ på det nye album!

Hvis du sammenligner scenen i USA med scenen i Europa, hvad er så forskellene?

Jeg kan ikke rigtig sige noget om forskellene nu. Tilbage i tiden var der forskel; dengang var Europa meget ’school’, meget åben -  men nu er Europa, det er stadig åben i forhold til musikken, men Europa har også ændret sig – de vil se popstjernerne. Så jeg håber det udvikler sig og går tilbage, som det var engang - at folk kommer ud og repræsenterer real hip hop!

Når I kommer til Skandinavien – bliver det så hele line up’et fra Ultra?

Ja, det bliver det totale line up. Og Kool & Dr. Doom i egen person.. så gør jer klar!!

Hvad kan vi forvente på scenen?

Hey, come on... Forvent ikke noget – andet end at komme ud og ryste hovedet, for ‘these muthafuckas’ are crazy!!

Så I tager det helt tilbage til det første album?

Selvfølgelig, det ville da ikke være et show uden, ville det?
 
Vi kommer!
Store Vega, lørdag d.1.maj – kl.24.00
Årets Late Night Party!

26/04/2004 - Lagt online af Power

Relateret indhold på hiphop.dk

Interviewarkiv

næste >< forrigeHer vises [31 - 40]
næste > < forrige Her vises [31 - 40]