ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Første hovednavn til Took It er afsløret

30/07/2008 - Lagt online af KimBlim

Traditionen tro går de danske hiphoppere her i sommervarmen og glæder sig til Henning Winther begynder at løfte sløret for årets Took It program, og i år har vi måtte vente et par uger længere end normalt.
 
Nu er første hovednavn dog på plakaten, og det er ingen ringere end den Neptunes-producerede duo, The Clipse. Vi sakser direkte fra Took Its egen hjemmeside:
 
"Duoen Clipse har med musik fra stjerneproducerne The Neptunes skabt deres helt egen genre inden for hip hop kaldet "drug rap".
 
Brødrene Pusha T og Malice rapper om skyggesiden af livet i Virginia. Med de fantastiske, helt nøgne produktioner fra The Neptunes formår Clipse at levere en nøjagtig beskrivelse af den paranoia og angst, som omgiver livet i overhalingsbanen.
 
Clipse har med den to fremragende albums "Lord Willin" (2003) og "Hell Hath No Fury" (2006) skabt en solid fanbase over hele verden. Da de spillede et fantastisk show på Roskilde Festivalen i 2007 mødte publikum talstærkt op fra hele Nordeuropa for at opleve gruppen.
 
Gruppen har holdt publikumsinteressen ved lige med en række mixtapes og er snart klar med deres tredje officielle album med titlen "Till The Casket Drops". Dette er Clipse's første klubkoncert på dansk grund."
 
Årets Took It løber af stablen den 9.-11. oktober.

Relateret indhold på hiphop.dk

Nyhedsarkiv

næste >Her vises [1 - 10]
næste > Her vises [1 - 10]