ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Gnarls Barkley besøger dyrskuepladsen

09/04/2008 - Lagt online af Toobs

Gnarls Barkley spiller på Roskilde Festival 08! Langsomt begynder programmet for årets Roskilde Festival at tage form. I dag blev blandt andet Gnarls Barkley føjet til line-uppet. De har lige udgivet den svære toer "The Odd Couple", der er opfølger til det fantastiske første album - og mega-sællerten - "St. Elsewhere".

For folk der bor ved et vandhul og derfor ikke benytter internet, tv eller radio, kan det kort opridses, at Gnarls Barkley består af superproducer Danger Mouse og soul-dværgen Cee-Lo. De spillede for et lille års tid siden i et totalt udsolgt Store Vega. En koncert der efter min ydmyg mening var et fantastisk show, men som desværre led under problemer med lyden.
Lad os virkelig håbe, at Roskildes lydfolk er på dupperne i juli måned, for hvis teknikken blot fungerer, så er jeg ikke i tvivl om, at dette kan blive en af festivalens vildeste koncerter.

Denne artikel er en del af følgende tema(er):

Nyhedsarkiv

næste >Her vises [1 - 10]
næste > Her vises [1 - 10]