ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

HELE Wu-Tang Clan til Danmark! Ny dato!!

09/06/2008 - Lagt online af PTA

Først blev Wu-Tang Clan koncerten flyttet. Så måtte vi på hiphop.dk dementere, at Method Man ville optræde. Nu er koncerten blevet flyttet igen, men denne gang er Method Man til gengæld tilføjet, så Wu optræder i komplet opstilling!
 
Koncerten med Wu-Tang Clan i Store Vega er nu flyttet frem til fredag den 11. juli. Desuden er Method Man blevet tilføjet, så alle medlemmer nu er i lineuppet. Det vil sige, at vi kommer til at opleve supergruppen Wu-Tang Clan i den stærkeste opstilling herhjemme nogensinde.
Årsagen til den ændrede dato er, at det ikke var alle medlemmer, der havde mulighed for at møde frem til koncerten den 23. juli, og dermed var en flytning den eneste mulighed. Det er ingen hemmelighed, at Wu-Tang Clan er en af de vanskeligste grupper, at få til at optræde fælles, da alle medlemmerne har deres egen manager. Faktisk er det så besværligt et puslespil at samle, at koncertfilmen Rock The Bells netop handler om vanskelighederne ved at få Wu-Tang Clan til at optræde til en koncert, der skulle blive blandt det afdøde gruppemedlem Ol' Dirty Bastards sidste.   
   
Til koncerten fredag den 11. juli er ALLE de andre oprindelige gruppemedlemmer bekræftet. Det vil sige, RZA, GZA, Ghostface Killah, U-God, Inspectah Deck, Masta Killa, Raekwon og nu også Method Man. Method Man, der for nyligt blæste Store Vega omkuld sammen med Redman var ikke med, da Wu-Tang Clan gæstede landet i forbindelse med Roskilde Festival 2004 for indtil videre eneste gang. Det vil sige dette er den mest komplette udgave af Wu-Tang Clan, der nogensinde har besøgt Danmark!
 
Som et plaster på såret for datoændringer samt evt. tabte billetgebyrer, giver arrangøren Soulkitchen rabat på 40 kr. til en kommende hiphopkoncert indenfor de næste seks måneder. Du skal blot aflevere din email-adresse ved indgangen til Vega til Wu-Tang Clan koncerten den 11. juli, hvorefter du får nærmere besked. Billetter til den 23. juli gælder stadig til den 11. juli, hvorimod billetter til den førstannoncerede dato, 7. juni, skal refunderes hvor de er købt.
 
Udover Wu-Tang Clan er også Turntable Jazz feat Ben*, Adlib og Frank Nitty (Frank N Dank) på programmet.
Det foregår altså fredag den 11. juli i Store Vega. Dørene åbnes kl. 20.00 og koncerten slutter senest kl 00.00 pga Vega Natklubs brug af brandudgange. Det bliver en pakket aften, og det kan anbefales at ankomme i god tid.
 
Billetprisen er 400 kr. + gebyr. Billetter købes via www.vega.dk, www.billetlugen.dk samt i Fona. 

Relateret indhold på hiphop.dk

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [31 - 40]
næste > < forrige Her vises [31 - 40]