ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

MWB overtager Dansk Hiphop Pris

26/07/2005 - Lagt online af KimBlim

Den årlige danske prisuddeling indenfor hiphop-kulturen har - igen - skiftet hænder, og nu er det vores allesammens favorit-onsdags-klub der kommer til at stå for arrangementet. Vi har modtaget følgende pressemeddelelse fra Mid Week Brakes:
 
"Sidste års arrangør, Primo Entertainment, spurgte om vi ville afholde dette års Dansk Hip Hop Pris. Vi blev smigrede over forespørgslen og tilliden og sagde ja med det samme. Vi er nu klar til at afholde Dansk Hip Hop Pris onsdag d. 7. september 2005 på Mid Week Brakes.
 
Årets Dansk Hip Hop Pris bliver i mindre målestok end de sidste par år, idet der indbydes til festen i de vante rammer på RUST. Der er cirka halv kapacitet i forhold til Amager Bio, sidste års location, men til gengæld vil vi gøre festen intim, intens og ikke mindst med tæt pakket stemning. Vores tilknytning til Rust qua onsdagsklubben Mid Week Brakes er åbenbar for enhver, og det er her vi er på hjemmebane.
 
Vi beklager den sene afholdelse af et arrangement der hylder 2004. Vi ville meget gerne have været tidligere på den, men skulle lige have styr på "sagerne". Til gengæld kan til gengæld love at ingen kunstnere der i 2004 udgav hip hop materiale bliver glemt, og arrangementet bliver naturligvis afholdt i første kvartal til næste år.
 
2004 var et fantastisk år for hiphoppen i Danmark. Der har aldrig været så mange udgivelser som sidste år, gader og gallerier bugnede af kunst, fester, Djs og klubber tog for alvor fart.
Vi ser frem til at fejre Dansk Hip Hops kreativitet, miljø og ikke mindst musik."

Relateret indhold på hiphop.dk

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [631 - 640]
næste >< forrige Her vises [631 - 640]