ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Cybernews fra Pede B, Kartellet og Mavix

02/10/2005 - Lagt online af PTA

Der er gode nyheder til de i-net surfende b-boys herhjemme. Der er nemlig kommet masser af opdateringer fra fremadstormende undergrundsnavne på internettet. Det drejer sig bl.a. om MC's Fight Night triumfatoren Pede B, de purunge revolutionærer Tempo Bang og Fantomet fra Kartellet og endelig producer teamet Mavix.
 
For det første har Pede B jo som bekendt udsendt "Barn Af Tiderne" albummet, og til release-party'et (afbilledet her) fortalte han også, der ville komme masser af nyt på hans pladeselskabs website: www.beskidtlyd.dk. Desuden er der stadig mulighed for at checke independent video på www.gadehiphop.dk
 
De battlerappende ungdomsaktivister fra Kartellet, Fantomet og Tempo Bang, varsler ligeledes med nyheder. De har fået info op om sig selv på www.kartellet.info, der bl.a. byder på en definition af Kartellet og meget andet. Senere er det meningen, der skal komme tracks på sitet, samt nyheder om den kommende demo, der bliver uddelt gratis rundt i landet illegal-flyverbladsstil.
 
Endelig er Mavix også gået i digitalluften, og har slået sig ned på www.mavix.dk. Producerne, der er tilknyttet Phaze 5's Zu-J Records er måske nok mest kendt for det gedigne håndværk på Clemens' nyklassiker "Dans Med Døden", men på sitet kan man udover Clemens' numre også høre numre med K-Dub aka Kuku Agony og Noble. Der er sågar et Mavix anthem derinde featuring ingen ringere end Clemens, U-Manden, L:Ron:Harald, Ruus, D-Sign og Cruz fra Noble og Trippel A affilierede Tjes Boogie.
 
Med andre ord, er der masser af grund til at ride på web-bølgen det næste stykke tid, surf's up dude!    

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [541 - 550]
næste >< forrige Her vises [541 - 550]