Foxy Brown har været igennem mange problemer i sin karriere, bl.a. et biluheld og slåskampe med diverse andre kunstnere, men nu er hun måske på vej mod det største af dem alle.
Foxy er nemlig begyndt at have problemer med hørelsen, og alt andet lige må det siges at være lidt af hård nød at knække, hvis man gerne vil leve af at lave musik.
Problemet er akut opstået og betyder at Foxy mister hørelsen i perioder, og hun udtaler da også, at da hun fandt ud af det begyndte hun at tude og skrige, men som hun selv siger det: "I couldn't even hear myself scream".
Foxy Brown er dog sikker på at hun nok skal overvinde lidelsen, og hun mener at dette blot er endnu en prøve som Gud sætter hende på - "I'm on a personal journey. I believe God wants to be the only voice I hear right now".