ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Frednukes: Vi er verden!

15/11/2005 - Lagt online af PTA

Rapperen og produceren Frednukes, som vi kender bl.a. fra Richbums og hans omfattende engagement på Gadeplan opsamlingen, er klar med en ny single.
 
"Vi er verden" tager et skeptisk syn på nyhedsdækningen herhjemme, når det gælder billeder fra udlandets katastrofeområder, der vises ukritisk i dansk morgenfjernsyn. Sangen har udgangspunkt i Frednukes personlige overvejelser om verdensituationen, men som titlen antyder trækker den også et bredere perspektiv:      
 
"Go' morgen Danmark, vågn op og lugt til roserne
7:30 kaffen er klar, rundstykket er i poserne
Nyhederne i fjerneren, radio og selv på nettet
Så det tid til...ja det rigtig gættet
Verdenssorg, tragedier, død kaos og mararidt
En daglig påmindelse af vi ikke lever i et paradis..."
 
Singlen kan downloades på internettet, bl.a. her og her, det anbefales at hente extended version. "Vi er verden" skulle også være leveret til P3, der således har mulighed for at spille rap med lidt større horisont end vi efterhånden er vant til.
 
Frednukes selv er i øvrigt igang med færdiggøre sit engelsksprogede debutalbum, men har haft tid til at levere musik til en anden politiserende agigator, nemlig flodhesten Dolph's "ARRGH(100% assholes)". Der er mulighed for at holde sig opdateret om projekterne på www.frednukes.com.

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [511 - 520]
næste >< forrige Her vises [511 - 520]