ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

The Game snakker om Dr.'s Advocate

22/11/2005 - Lagt online af KimBlim

The Game arbejder pt. på opfølgeren til "The Documentary", og ifølge planen skulle det nye album komme i april måned 2006.
 
Games rival, 50 Cent, har tidligere sået tvivl om Dr.Dre ville medvirke på det nye Game album, men titlen på albummet skulle gerne fjerne al tvivl om dette, da det kommer til at hedde "The Dr.'s Advocate".
 
Om titlen på albummet siger Compton mc'en: "Det betyder at Dr.Dre er The Man - hvis han siger noget bliver det sådan. Han har formularen og vi skal nok få tingene til at ske."
 
Dre har allerede været med i studiet, og Game siger at bøffen med 50 Cent overhovedet ikke har været noget problem: "Dr.Dre laver god musik. Eminem, 50 Cent og mig, vi sælger allesammen plader og vi er allesammen Dre's lærlinge, så bøffen mellem 50 og mig bliver udenfor - vi tager det ikke med ind i huset."
 
"The Dr.'s Advocate" kommer også til at indeholde produktioner fra Kanye West, Just Blaze, Timbaland, Scott Storch og Cool & Dre - altså nogenlunde samme line-up som sidst, hvilket man vel ikke kan fortænke nogen i, eftersom "The Documentary" var en kæmpe succes.
 
Nogen man nok ikke havde regnet med at se på det nye Game album er Good Charlottes Benji og Joel Madden, som er naboer til Game. "Det er gangsta-rap punk rock. Det er lavet før på et højere niveau da Run DMC lavede 'Walk This Way', så det er bare et spørgsmål om at mixe genrerne lidt og have det sjovt."

Relateret indhold på hiphop.dk

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [601 - 610]
næste >< forrige Her vises [601 - 610]