ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Rocwilder sælger beats online

05/12/2005 - Lagt online af KimBlim

Den grammy-vindende producer, Rockwilder, har besluttet sig for at bruge internettet til at sælge sine beats.
 
Den 13.december kommer websitet op på adressen www.rocbeats.com, og det giver alle rappere chancen for at få et ordentligt beat. Prisen for et af Rocwilders beats ligger normalt mellem $50-$100.000, men på websitet vil det være muligt at få fingrene i beats for langt, langt mindre - Rocwilder vil nemlig sælge dem for den uhørt lave pris af $50 og opefter!
 
"Jeg har tjent millioner af dollars på musikbranchen og det her er min måde at give lidt tilbage på. De beats jeg normalt sælger for $50.000 eller $100.000 vil jeg nu sælge for $50 eller $100. Jeg har tjent mine penge, og nu vil jeg hjælpe kunstnere med at få de hotteste beats" siger Rocwild, der nok er mest kendt fra nummeret "Da Rocwilder" som Method Man og Redman udgav i 1999. Han har dog været vidt omkring i musikbranchen og har produceret for Jay-Z, 50 Cent, Mobb Deep, Nas, Busta og mange, mange flere.
 
Websitet giver også producere chancen for at vinde kontanter, idet der vil være konkurrencer med store pengepræmier. $1.000 vil der blive delt ud på månedsbasis og en gang om året vil der blive smidt $15.000 i nakken på en producer. Desuden er der chancen for at vinde en kontrakt til en værdi af $1.000.000 - That's right: en million døde præsidenter!

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [511 - 520]
næste >< forrige Her vises [511 - 520]