Sicknature, som i Danmark stadig er bedst kendt som Acorn, er efterhånden én af de mest garvede kræfter på DK hip hops brogede stjernehimmel! I marts sidste år udgav Confidenzial Records albummet "The Outbreak", hvor Sicknature lagde sig op af en lydside noget mere kommerciel end tidligere.
Selvom der var megen fokus på "The Outbreak" og det sukkersøde radio-hit" Slip Away" med Coolio som gæsterapper, var udspillet egentlig mest et experiment fra Sicknatures side....
Med "HONEY, I'M HOME" kommer der imidlertid helt anderledes smæk på stortrommen fra Sicks producertalent og vokal! Titlen på den nye udgivelse symboliserer at Sick tager springet tilbage til real ass hip-hop, hvor han hører hjemme, og gør det bedst! Det er derfor "back to the roots" for DKs til måske mest oversete MC/producer.
"HONEY, I'M HOME" bliver således BOMBEN, der detonerer til maj og spreder bombastiske basgange og spændstige rim fra først og fremmest Sick selv, men også en bred vifte af sprøde mic-rockers fra ind-og udland. Sicks nye udspil vil blive produceret Dj Noize, Track72 samt Sicknature selv.
Med "HONEY, I'M HOME" er der således lagt op til et veritabelt FESTFYRVÆRKERI af hårdtslående punchlines, personlig poesi og superkompetente produktioner!!
"HONEY, I'M HOME" bliver udgivet på VINYL og CD og financieret af Sicknature aka Acorn selv.
BLÅ BOG: SICKNATURE AKA ACORN:
Foreløbige solo-albums:
"Mindpuzzles" (1997)
"Words Of Wizdom" (1998)
"Cold Minds & Gold Mines" (1998)
"Limitless Prospects" (1999)
"From Acorn II Mighty Oak" (2000)
"The Sicknature" (2002)
"The Outbreak" (2004)
Som producer har han gennem tiden lavet beats for danske rap-artister som Cas, Tjes Boogie, Funk Flush, Rent Mel, N.O.B.L.E., Dee Pee fra Rockers by Choice, Capione, L:Ron:Harald, Alliancen, 4:Fod, Niarn, Superdejen, U-Manden og listen fortsætter...
Som vokalartist har hans rim ramt spytfilteret sammen med danske rappere som Nat Ill, Outlandish, Majid, Capione, N.O.B.L.E., Tjes Boogie, Funk Flush, Mr.Malchau, Urban Broadcast samt en række andre. I udlandet har han arbejdet med ingen ringere end Wordsworth, Coolio, Alkaholiks og mange flere.