ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Kartellet med in- og udspil

10/04/2006 - Lagt online af PTA

Kartellet har en velsmurt propagandamaskine. Direkte fra femte kolone lyder det: "Den revolutionære, København-baserede rapgruppe bestående af freestylerne og tekstskriverne Tempo Bang og Fantomet, er klar med et HipHop Kinder(påske)æg"
 
Ikke nok med de unge kommunister undlader at pege fingre af de multinationale udbyttere Ferrero-Kinders monopolisering af chokoladeproduktionsmidlerne, de vedkender sig også den kristne påskehøjtid. Det er jo ren opium til folket. 
 
Retorik til side dækker det fanatiske kapitalistæg over en langtrækkende tredelt raket bestående af pladeudgivelse, hjemmeside og releaseparty.   
Pladeudgivelsen er demoen "Inlicitering og Uddoktrinering", der udover skud fra hoften mod de siddende magter, svulmer af beats fra ikke mindre end 6 forskellige producere. Bl.a. er Kartellet.info blevet genindspillet med "voice scratch" (som jeg uden at have hørt det, går ud fra er wordcuts) fra DJ Kid Kishore. I bedste Hare Krishna-stil findes den i forskellige priser (fra 20,- til 50,-) alt efter hvor meget man vil støtte (pris)klassekampen.  
 
Apropos Kartellet.info er det også adressen på websitet, hvor de to bolsjevikker slår sig løs. Siden har fået en ordentlig omvæltning af Fantomet, der også leverer cyberspaceaid til bl.a. Clemens og Mavix.
 
Det hele blive behørigt fejret nu på skærtorsdag, for mens Danmark mindes, Jesus H Christ blev pint under Pontius Pilatus, rocker Kartellet CafĂ© Saxon, lige ved Københavns nyre (altså Nørrebro Runddel). DJ Wernz er på turns, øllet flyder og der er gratis adgang til kl. 05.
 
Vi ønsker held og lykke til Kartellet, der bare på et år har formået stormløbe Fight Night, varme op for Guru, udgive demo, og så skal de endda snart spille i Fælledparken. Hvornår ellers? Første maj.

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [431 - 440]
næste >< forrige Her vises [431 - 440]