Man mærker tydeligt koncertsæsonen er i fulde omdrejninger, for vi har modtaget adskillige nyheder på live musikfronten, her er en stribe:
Det velrimende makkerpar Cab & Pede B er sammen med back-uppen Luxxx og DJ Wernz føjet til LOC's ikk så meget pis-tour. Det bliver d. 22/4 i Kongrescenteret i Ringsted og d. 28/4 i Bygningen i Køge, man kan opleve drengene Beskidt Lyd give den gas. Læs mere om LOC's kamp mod forstoppelse i urinrøret på www.loc.nu.
Efter en længere pause er Fabrikken i Århus også tilbage i den hiphoppede genre. De starter på lørdag med et show med Roskildeaktuelle Melk, og et DJ sæt fra mr. Mid Week Brakes DJ Schack. Læs mere på www.fabriken.dk.
I Roskilde har den amerikanske freestylerapper Dos Noun desværre aflyst sit show på Gimle. Til gengæld byder Gimle på to gode erstatninger. Først freshcoast rapperen Wild Child, kendt fra Loot Pack og samarbejdet med Track72, d. 3/5 og så sydsjællandske Lige Til Crew d. 6/5.
Apropos aflysninger er Biz Markie & Roxanne Shante koncerten desværre blevet taget af plakaten - igen. Til gengæld er Boot Camp Clik og Track72 showet d. 29/4 i den grad stadig på, så det er med at stille op, når der er machine gun salute for buck town og Rockin' fra Lange Strand i Store Vega.
Og så er det endelig i dag vi får navnelisten til Roskilde Festival op over 100. Vi vender tilbage med - de forhåbentligt gode - hiphopnyheder når de viser sig.