ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Festivalnews: Immortal Technique angriber Roskilde

20/04/2006 - Lagt online af Fresh Nis

Intet mindre, den revolutionære rapper med det vrede, rammende og bidende udtryk er nu føjet til listen over kunstnere, der skal spille på Roskilde Festival fra d. 29. juni til 2. juli.
 
Immortal Technique blev først kendt som gennemført hardcore battlerapper i New York, hvor han især affilierede sig med rapperne fra Strong Hold. Det var dog da han udgav albumsne Revolutionary Vol. 1 og 2, han virkelig blev verdenskendt. Med tekster der blander social indignation med oprør og kamp er han vel det tætteste en hiphopscene kommer på guerillakrig. Mangen en betonhiphopper herhjemme klapper sikkert i hænderne over Immortal Technique's kommende besøg.
 
Mens det er småt med andre regulære hiphop nyheder, er der kommet en stribe genremixende kunstnere på programmet. Danmarks dancehalldronning Natasja også kendt som Little T fra No Name Requested spiller med Ragga Pack og i samme genre spiller Damain Welcome to Jamrock Marley og germaicanske Seeed op til dans. Er man til enten breakbeats, spacefunk eller discosoul spiller Rum Pistol og Vincent Van Go Go også, og Patos garage ragga er heller ikke til at gå glip af. Selv Dj A-Trak, den tidligere DMC-vindende wunderkind, der nu rocker med festivalhovednavnet Kanye West, får slået sig løs som del af duoen Diplo+A-Trak.
 
Dansk rap herhjemmefra bliver leveret af bl.a. Nemo, Gettic's right-hand man, og Pede B. Pede B der ellers normalt betragtes som indbegrebet af en New York inspireret battle rapper, er dog blevet klassificeret anerledes af de altid trendy'e Roskilde-folk, med fingeren på pulsen. Her roses han for: "Karismatisk rimteknik, punchlines og et grime-agtigt autoritativt flow". Vi siger tak til grime og ses til festival!   

Denne artikel er en del af følgende tema(er):

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [181 - 190]
næste >< forrige Her vises [181 - 190]