ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Marc Ecko, Rakim, Common m.fl. vil redde næsehornene

09/05/2006 - Lagt online af KimBlim

Ecko Unlimited-stifteren, Marc Ecko, der fornylig mest har været i medierne pga. sit Air Force One-stunt, har nu samlet nogle rappere i sin kamp for at redde næsehornene.
 
Ecko har fået Rakim og Common til at optræde til den anden årlige støttekoncert for hvad han kalder et "majestætisk dyr". Udover de to legendariske mc's, kommer også Lupe Fiasco og Rhymefest og giver den gas på mikrofonen - de bliver desuden flankeret af Kid Capri og Z-Trip på pladespillerne, så underholdningsværdien burde være helt i top.
 
Arrangementet, som hedder Marc Ecko's Save the Rhinos 2nd Annual Benefit Concert, bliver afholdt i Central Park i New York den 8.juni, så hvis man er i området, ville det være helt utrolig dumt at misse showet.
 
Marc Ecko udtaler:
"Sidste år bød vi et ekstraordinært publikum velkommen til vores første årlig Save The Rhinos støtte-koncert, og skabte tiltrængt opmærksomhed omkring den sørgelige situation disse majestætiske dyr er i. For at bygge videre på den succes, er jeg glad og stolt over at byde på endnu et stort line-up i Central Park i juni måned."
 
Ecko Unlimited har naturligvis et næsehorn som sit logo, og har desuden sponseret en næsehorns-unge i San Diegos zoologiske have.

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [391 - 400]
næste >< forrige Her vises [391 - 400]