ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Ice Cube tilbage med nyt album.

17/05/2006 - Lagt online af Smølf

Multi-platin-vinder, skuespiller og selvudnævnt konge af westside Ice Cube er snart tilbage med sit 7. soloalbum.

Den 6. juni rammer "Laugh now, cry later" pladebutikkerne. Den nye plade bliver udgivet på Cube's eget label Lench Mob Records, for som han siger: "Intet stort selskab kan gøre noget for mig, jeg ikke kan gøre selv".
Pladen bliver udover af Cube selv produceret af bl.a. Scott Storch, Swizz beats og Lil Jon, og der er besøg på pladen fra bl.a. WC og Snoop.
 
Pladen kommer til at indeholde 18 numre, hvor den første smagsprøve "Chrome & Paint" allerede har ramt gaden med stor succes. Den første officielle single bliver "Why we thugs" - en social skildring af ghettolivet, som vi har hørt Cube fremføre på mange lignende numre. Hvis han leverer med den skarpe, kritiske tone og nærmest filmiske fortællemåde, vi tidligere har hørt på hans albums, tegner det bestemt rigtig godt.
 
Cube har ikke udgivet noget siden sin "Greatest Hits" fra 2001. Før det var det duologien "War and peace 1 og 2". Tidligere har Cube lavet så store albums som "Kill at will", "Amerikkkas most wanted", "Death certificate" og "The predator", som alle hører i den absolutte topklasse, når det angår westcoast rap. De senere plader såsom "Lethal injection" og de to "War and peace" albums var mindre succesfulde.
 
Udover sin solokarriere er Cube kendt fra Westside Connection, hvor han sammen med WC og Mack 10 har udgivet to albums.
Derudover var han en stor del af NWA på deres "Straight outta Compton", hvor han leverede en stor del af tekstmaterialet, men pga. uoverensstemmelser omkring gevinsten af dette album (de øvrige medlemmer købte store huse og biler - Cube fik en Suzuki Samurai knallert!!), brød han med gruppen og gik solo. Det gav en masse bøf med de resterende medlemmer, men de seneste 8-10 år har en reunion været på tale.
 
Cube har medvirket i en del film efterhånden - dog stadig nok mest anerkendt for sin rolle i Singletons "Boyz n the hood". Han har det sidste årstid holdt pause fra det store lærred for at dedikere al sin tid på det nye album, så der er nok god grund til at besøge din pladepusher den 6.juni og høre om, det er den gode, gamle, vrede Ice Cube, vi får at høre igen.

Relateret indhold på hiphop.dk

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [381 - 390]
næste >< forrige Her vises [381 - 390]