Common har valgt at bruge sommeren på at lægge sidste hånd på sit næste album, "Finding Forever".
"Finding Forever" har en stor opgave foran sig, idet det jo er efterfølgeren til "Be", som uden tvivl er Commons mest succesfulde album, hvis man kigger på salgstallene. Netop derfor forsøger Common sig med samme formular igen: "Produktionerne kommer fra Kanye - selvfølgelig producerer han meget af det. Kareem Riggins og J Dilla (rip) har også produceret numre til det. Det er specielt, men vi prøver bare at vokse med musikken" udtaler Common til AllHiphop.
Albummet skulle gerne komme til september, hvor vi jo også kan glæde os til nyt fra The Roots.
Allerede i januar 2007 er der nyt fra Common igen, men denne gang er det på det store lærred, idet hans film "Smoking Aces" får premiere. Filmen handler om en optrædende fra Las Vegas, der skal vidne mod mafiaen, hvilket naturligvis får visse konsekvenser. Udover Common er bl.a. Ben Affleck og Jason Bateman på rollelisten til filmen.