ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Halleluja! Pharoahe Monch til EPMD's show i Vega

30/10/2006 - Lagt online af Fresh Nis

Organized Konfusion rapperen der nærmest opfinder et nyt flow til hver eneste nummer og gæsteoptræden, er nu føjet til line-uppet til EPMD koncerten i Vega d. 29. november, der allerede talte opvarmning fra DJ Noize. Det sker som del af klyngen af koncerter, der er blevet samlet under banneret "First Annual Copenhagen Hip Hop Festival". Det har fået billetterne til at stige med den 'uhyrlige' sum af af 25 kr. men folk, der var tidligt ude kan selvfølgelig stadig benytte den købte billet. Mere ticketinfo her.
 
Med en fantastisk evne til at forandre sit flow efter beat og tema, er Pharoahe Monch mange rapperes yndlingsrapper. Bl.a. prøvede Eminem i en periode at signe ham til Shady Records og da Diddy skulle bruge tekstforfattere til sit nye album, kontaktede han også Pharoahe. Det er en næsten religiøs oplevelse at se et Pharoahe Monch show, når han sammen med sine sangere blander rap, r'n'b og endda gospel. Showet i Store Vega ligger dagen efter udgivelsen af Pharoahe Monch's længeventede album "Desire", hvilket bestemt ikke gør dobbeltkoncerten mindre interessant.           
 
I går blevet det i øvrigt annonceret under en Johnson-koncert at EPMD kommer til Train d. 30. november. Om det bliver en tur til Århus i følgeskab med Monch er ikke offentliggjort.
 
Læs mere om festivalen på http://cphhiphopfestival.dk
Og mere om Pharoahe Monch på http://www.pharoahe-monch.com

Relateret indhold på hiphop.dk

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [301 - 310]
næste >< forrige Her vises [301 - 310]