ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Common i Vega

02/02/2007 - Lagt online af Smølf

Chicago-rapperen Common, der med albummet "BE" udgav en af 2005s bedste urban-udgivelser, indtager den 24. marts Store VEGA. Koncerten vil give en forsmag på Commons nye album "Finding Forever", der efter planen udkommer i juni.
 
Siden udgivelsen af debutalbummet "Can I Borrow A Dollar?" har Common (tidligere Commen Sense) repræsenteret det ypperste indenfor den sjælfulde, melodiøse og eftertænksomme del af hiphoppen. Med udgangspunkt i soul-baserede numre har Common begejstret på seks albums, hvoraf flere har klassiker status.
 
Han seneste opus "BE" faldt i både publikums og anmeldernes smag, og Gaffa belønnede albummet med fem ud af seks stjerner og beskrev det som "42.37 min. af komprimeret hiphop, kunst, ærlighed, sjæl, indre ro". Samme år blev "BE", der var produceret af Kanye West, udråbt som årets udenlandske album ved Dansk Hip Hop Pris 2006.
 
Derfor er forventningerne til Commons forestående album, "Finding Forever", også skyhøje. Common selv beskriver albummet, der er sat til udgivelse i juni måned, som "en blanding af vintage soul, progressiv jazz og futuristisk boom bap".

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [301 - 310]
næste >< forrige Her vises [301 - 310]