ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Regnskabets time: Clemens gør status

04/03/2007 - Lagt online af Fresh Nis

Selvom det endnu ikke er blevet 'regnskabets time' for rapperen selv, kan du alligevel opleve tres minutter, hvor Clemens bider i det sur-søde æble og ryster sin livshistorie ud af ærmet i Allerød Bio på tirsdag. Her følger Pressemeddelelsen:
 
BibZonen præsenterer "Fra rap til Matador - En time med Clemens"
Oplev rapperen, forfatteren og skuespilleren Clemens fortælle om sin fantastiske og mangefacetterede karriere.
 
Sin unge alder til trods har MC Clemens allerede en lang og spændende karriere bag sig. Han har vundet DM i Rap, udgivet fire solo albums, været vært for sit eget TV-show, skrevet og spillet kritikerrost teater. Alt dette og mere til vil han fortælle om ved et foredrag i BibZonen på Allerød
Bibliotek tirsdag den 6. marts Kl. 17.00-18.20 i Allerød Bio, Frederiksborgvej 17, 3450 Allerød.
 
Billetterne koster 20 kr. og kan købes på Allerød Bibliotek, eller bestilles pr mail på mblu@alleroed.dk.
 
BibZonen er Allerød Biblioteks VIP-klub for unge mellem 13 og 17 år. Den henvender sig til unge, der er vilde med bøger, film, tegneserier, spil og musik, og som gerne vil opleve, hvordan disse fantastiske medier bliver til.
BibZonen har i sin korte levetid allerede besøgt så forskellige steder, som Tabu Records, IO Interactive (selskabet bag Hitman-spillene) og Gimle Studio, hvor nogle af landets bedste tegneserietegnere arbejder. Vi har ligeledes haft arrangementer med den prisbelønnede fantasy-forfatter Kenneth Bøgh Andersen, kultpersonen over alle kultpersoner, Jakob Stegelmann og nu altså MC Clemens.
 
BibZonen giver sine medlemmer stor mulighed for at påvirke, hvad der skal ske i klubben, og det er således medlemmerne selv som har valgt at arrangere et foredrag med Clemens.
 
Klubben er meget eksklusiv og der er kun plads til 10 medlemmer! Klubben mødes ca. hver 14. dag. Clemens-arrangementet er dog åbent for alle som kunne have lyst til at deltage. EntrĂ© prisen er kun 20 kr.
Læs mere om BibZonen: http://ung.bibliotek.alleroed.dk/bibzonen.htm

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [251 - 260]
næste >< forrige Her vises [251 - 260]