Stort tillykke til Jokeren, som løb med årets DMA for bedste rap/hiphop-udgivelse. Prisen blev tildelt for albummet Alpha Han, som er produceret af Ezi Cut, der også var nomineret i kategorien "årets producer" - han måtte dog se sig slået af Tim Christensen. Det er langtfra Jokerens første DMA, han har jo tidligere vundet et par stykker sammen med Den Gale Pose. De andre nominerede i kategorien var LOC for "Inkarneret" og Nobody Beats the Beats for "The Second Coming".