ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Bliv tour-dj for Planet Asia

30/05/2007 - Lagt online af KimBlim

Det er med lidt kort varsel, men hvis du altid har gået og drømt om at rejse verden rundt med dine dj-skils, så får du nu chancen fra ingen ringere end vestkyst-rapperen, Planet Asia.
 
Planet Asia er tæt på at være færdig med sit kommende album, "Jewelry Box Sessions: The Album", der bliver udgivet den 26.juni, og i den forbindelse skal han på turne, hvor han altså står og mangler en dj.
 
For at komme i betragtning til jobbet, skal du først og fremmest sende en mail til contests@liquor-barrel.com med oplysninger om:
- Navn
- Alder
- Hjemby / land
- Kontaktoplysninger
 
Desuden skal mailen indeholde et link til et videoklip med dig på YouTube, hvor du viser dine dj-skills i mindst 90 sekunder.
 
De 10 bedste dj's vil blive fløjet til Los Angeles, hvor de vil gennemgå en personlig audition med Planet Asia, hvorefter de vil deltage i et 30-minutters øve-sæt med rapperen.
 
Deadlinen er som sagt stram, nemlig den 31.maj, men en mail er jo kun et par sekunder undervejs... Det vides ikke hvordan Planet Asia forholder sig til deltagere fra Danmark, men det er vel forsøget værd?

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [191 - 200]
næste >< forrige Her vises [191 - 200]