ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Ny video fra Suspekt

09/08/2007 - Lagt online af KimBlim

Den 1.oktober udgiver Suspekt deres nye album, "Prima Nocte" - en af de mest imødesete udgivelser indenfor dansk hiphop i et godt stykke tid.
 
Den første single fra albummet er nummeret "Fuck Af", der naturligvis kommer med en helt frisk musikvideo. Instruktøren på videoen, Rene Johansen, har tidligere arbejdet sammen med Suspekt-drengene, og han siger selv om den nye video:
"Suspekt er jo nok mine yndlingsdrenge at lave video med, fordi så ved jeg der er lagt i ovnen til at åbne skuffen med de skæveste noter og fordi jeg elsker at se Emils begejstrede fjæs når tossebarometeret er skruet helt op og jeg fremlægger idéer for dem" og tilføjer "Det er jo nærmest som om han tænder på at brække fisk ud af hodet og se Andreas blive smurt ind i obskure substanser."
 
Vil man til den officielle premiere på videoen skal man tage til Copenhagen Unfair, som er en del af modeugen, der netop er skudt igang. Arrangementet foregår i Copenhagen Skatepark lørdag den 11.august kl.19:00. Hvis man kan nøjes med at se videoen på internettet, så kan man allerede nu hoppe ind på Tabu Recz' hjemmeside.

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [151 - 160]
næste >< forrige Her vises [151 - 160]