ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Dansk hiphop pionér fejrer 25-års jubilæum

09/10/2007 - Lagt online af KimBlim

I 1982 tog den danske hiphop pionér, Dee Pee, de første spadestik til dansk hiphop da han tog breakdance/eletric boogie med hjem til Amager efter en tur til USA. Senere var han for alvor med til at udbrede kulturen til Familien Danmark som en del af den legendariske gruppe Rockers By Choice.
 
Nu, 25 år senere, kommer Dee Pees første solo-album, som er en blanding af selvbiografi og historie om hiphoppens udvikling fra 1982 og frem til nu.
 
Albummet kommer til at hedde "Perspektivet" og den første single hedder "Håbet". Singlen er produceret af Lil' Jay, og har Petter og Patrick B med på vokalsiden.
 
Dee Pee er taget til New York sammen med Petter, Patrick B og Lil' Jay for at indspille videoen til "Håbet"; videoen vil bl.a. foregå i South Bronx, Brooklyn og Harlem, og adskillige legender har sagt ja til at deltage, bl.a. Kurtis Blow, Run (Run DMC) og Grandmaster Caz. Videoen bliver instrueret af Sir Ian Tomkins, der tidligere har lavet videoer for L.O.C., Bikstok Røgsystem og mange flere.
 
Mere info kan findes på www.deepee.dk.

Iøvrigt kan det tilføjes at Hiphop.dk's egen Kaos har fået æren af at lave coveret.

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [111 - 120]
næste >< forrige Her vises [111 - 120]