ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Støttearrangement for graffitimaler

22/01/2008 - Lagt online af KimBlim

Vi har idag modtaget flg. pressemeddelelse:
 
"Mandag d. 4. februar kl. 15 er Plain Gallery arrangør for det vigtigste pro-graffiti støtte arrangement på dansk jord i lang tid. For selvom det omhandler en amerikansk graffitimaler, så er hans sag en, der har berørt malere over hele verden.
 
Alain MaridueƱa, bedre kendt som Alan Ket, blev i midt firserne så inspireret af den boblende hip hop og graffiti scene i Brooklyn at han besluttede sig for at involvere sig. Efter high school flyttede han hjemmefra, og ville klare sig på egen hånd, det var i disse år Ket blev en velkendt skriver i graffiti miljøet og derudover også politisk aktiv. De to ting har han gennem sin karriere gjort uadskillige, bl.a. gennem de magasiner han har skabt (Stress Magazine & Complex), der begge gjorde meget for at oplyse om systemets brud på folks rettigheder, politiske fanger, racisme, politi brutalitet og meget andet. Det gav ham et ry der blandt andre ting gav Ket mulighed for at holde foredrag på bl.a. Princeton, Brown og Berkeley, men også male og udstille rundt om i verden, heriblandt København. I 2005 startede Ket From Here to Fame LLC, et firma der bl.a. er bogforlag og kunst agentur, hvor han fortsætter sit kunstpolitiske udtryk.
 
I oktober 2006 gennemsøgte Special Investigations Unit fra NYPD Ket hjemmekontor og beslaglagde historisk materiale til kommende bøger, materiale til foredrag, computere, kunst materiale og meget andet. Omkring et halvt år senere bestemte anklagemyndigheden sig så for at arrestere ham, og derefter regnede en strøm af anklager ned over Ket. Mange af dem var helt uden grundlag, og sagen fik hurtigt ry for at være en slags prøve for, hvor langt anklagemyndigheden i New York kan tillade at gå overfor aktive og "pensionerede" graffiti malere. Men også med en klar undertone af undertrykkelse af hans ytringsfrihed som forfatter, historiker og artist.
 
Derfor har Plain Gallery sat sig for at hjælpe Ket med den bøde retssagen udmøntede sig i, og med hans advokat udgifter. Det gør vi som en del af de støttearrangementer der skyder op rundt om i verden (bl.a. Tyskland, Frankrig og Japan).
Fra mandag d. 4. februar udstiller bl.a. Ink76, Sonic 002, Bates, Sabe, Sketch, Cres, More, Date, Zpoc1, Min, Part og Ket selv. Alle indtægter for solgte kunstværker går ubeskåret til Ket!

På åbningsdagen optræder Mr. Steen, og Phase 5 og DJ Typhoon vender vinyl."
 
Der er mere info på: www.thewallsbelongtous.com og www.supportket.org.
 

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [121 - 130]
næste >< forrige Her vises [121 - 130]