ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Heat holder åbningsaften med Special Teamz

26/01/2008 - Lagt online af KimBlim

Der har været et tomrum på den københavnske klubscene siden MidWeekBrakes sidste år valgte at stoppe efter fem års succes - derudover har der også manglet et spillested efter at Rust blev ramt af en brand.
 
Nu er der dog lyse tider forude, for den 29.februar genåbner Rust med helt nyt interiør, som giver masser af plads til udfoldelse på både scenen og dansegulvet.
 
Onsdag aften vil Rust lægge lokaler til en ny klub med navnet Heat, som er en klub med good vibes. Målgruppen er studerende og clubbers mellem 18 og 40år, og musikprofilen kommer til at ramme urban-folket og den elektroniske fanskare: house, elektroniske perler, classics, hiphop og old school breaks.
 
Allerede nu har Heat linet et par gode arrangementer op, idet de den 5.marts præsenterer Special Teamz (Edo G, Jaysaun, Slaine) og Big Shug, imens man en uge senere kan opleve producerlegenden, DJ Premier, bag de to hjul af stål.
 
De faste dj's bliver bl.a. Noize, Tue Track, Den Sorte Skole, Steen Rock, DJ Typhoon og Scratchmagic - arrangørerne lover desuden at den elektroniske genre vil blive leveret af musikkens elite.
 
Bring the heat!

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [21 - 30]
næste >< forrige Her vises [21 - 30]