ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Hip Hop Kontoret overtager Odense

20/02/2008 - Lagt online af Smølf

Lørdag den 23. februar indtager VEGAs populære torsdagsklub Hip Hop Kontoret AliBi Supperclub i Odense. Det er hensigten, at dette skal være den første af en række arrangementer, som Hip Hop Kontoret afholder på AliBi.
Det er således planen, at Hip Hop Kontoret fremover én lørdag om måneden vil være at finde på AliBi Supperclub i Brandts Passage. Her vil klubben byde på et udvalg af de bedste lokale hiphop-djs, djs fra København, forskellige events samt liveoptrædener fra både ind- og udland.
 
Holdet bag den velbesøgte torsdagsklub på Ideal Bar i København afholder med stor succes arrangementer såsom filmaften, dj-battles, pladereceptioner, live-klub mm. Disse arrangementer vil også med tiden blive forsøgt realiseret i Odense som en del af det samlede koncept.
Omdrejningspunktet og ansvarlige for Hip Hop Kontoret i Odense er den lokale helt DJ Tunes samt den tredobbelte danmarksmester i mix, DJ Direct. Lørdag den 23. februar fra 22-05 inviterer de til åbningsaften på Hip Hop Kontoret i Odense, og de får til lejligheden besøg af djs fra Hip Hop Kontoret i København, nemlig DJ Knud og Dj Talkback, udover de odenseanske djs, Miraculez og Big N.

Med sine elegante faciliteter danner AliBi rammen om klubben og bidrager sammen med den kunstneriske idé bag Hip Hop Kontoret til at skabe et kontinuerligt alternativ til alle feststemte, glade mennesker i Odense, der har lyst til at opleve noget ud over det sædvanlige. Der vil naturligvis (ligesom i København) være gratis entre på Hip Hop Kontoret i Odense.
 
Du kan læse mere om Hip Hop Kontoret og AliBi Supperclub her:
 
www.myspace.com/kontoret
www.myspace.com/hiphopkontoretodense
www.myspace.com/djtunes82
www.myspace.com/dj_direct
www.supperclub.dk

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [191 - 200]
næste >< forrige Her vises [191 - 200]