I sidste weekend måtte Royce Da 5'9" desværre aflyse sit show i København med kort varsel, men vi har modtaget følgende bulletin fra DJ Power, som viser at det var med gyldig undskyldning fra Detroit-rapperen:
"I weekenden triller hiphop.dk's dynamic duo (Typhoon og Power) forbi rapperen Royce Da 5'9", som ligger på et hospital i det indre København. Hans venstre arm er i gips efter en armlægning i Norge.
Først, havde Royce vundet med højre arm (og han er rimelig stor), men så skulle der også prøves med venstre. Royce er også ved at vinde runde 2, da hans venstre arm pludselig giver et ordentlig "knæk". I Norge bliver hans arm kun scannet inden turen går til DK, men i København bliver hans smerter for store og han må opereres med et par skruer og derefter lægges i gips - hør mere fra hans personlige hilsen..."