Den 6.april dropper Dilated Peoples deres nye album, "Neighborhood Watch", som indeholder singlen "This Way". Det er efterhånden 5 år siden at vi første gang hørte fra gruppen, som for alvor slog igennem med superbangeren "Work The Angles" - et nummer de også spillede på Roskilde Festivalen i 1999. Siden da har de har de udgivet to albums, nemlig "The Platform" (2000) og "Expansion Team" (2001). Den første single fra det nye album indeholder gæste-vokaler fra den hotteste producer/rapper lige nu, Kanye West. Andre producere på albummet bliver The Alchemist, Rob "Reef" Tewlow (kendt fra sit arbejde med 50 Cent og Fat Joe), Nucleus og Joey Chavez. På vokalsiden lægger Planet Asia, Defari, Devin The Dude og Phil Da Agony vejen forbi.
Skulle du have lyst til at smugkigge videoen og lytte til nogle af tracksene, så kig forbi: http://www2.dilatedpeoples.com/player/int.html.