Eminem og D12 var i fuld gang med at fremføre deres nye single "My Band", for et tysk tv-show, da Em fik en uforklarlig trang til at vise sin bare røv.
Af røg Calvin Klein boxerne, og så fik tyskerne ellers et par blege baller til aftenkaffen! Tv-værten, Stefan Raad, tog dog spøgen i god stil og bad Eminem om at vise mere, efterfulgt af en hel række tyske bandeord. Eminem fortalte senere Raad at "We love your country" og tilføjede at censuren i USA var tåbelig.
Mr. Mathers er åbenbart ikke genert over sin krop, han skulle ihvertfald have gået rundt splitter-nøgen da D12 indspillede videoen til "My Band".