Suge Knight, Death Rows CEO, som pt. sidder i fængsel, planlægger at udgive et compilation-album, hvor overskuddet vil gå til amerikanske soldaters familie.
Knight selv nægter at tage en politisk holdning til krigen, men udtaler at nu hvor så mange soldater har været i Irak i mere end et år, er han bekymret for de familier, der er berørte af situationen - både følelsesmæssigt og økonomisk. Overskuddet vil gå direkte til familierne, og Suge håber at fans vil forstå initiativet og ikke downloade albummet gratis. Suge Knight bliver løsladt senere på måneden, og så begynder arbejdet på at samle kunstnere sammen til albummet, der efter planen skulle ligge klar til julehandlen.