ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Opsamling af Okay Playere

16/05/2004 - Lagt online af PTA

Efter at have fungeret som løst kollektiv i en årrække kommer der nu et officielt opsamlingsalbum fra Okay Player. Navnet dækker over Philadelphia gruppen Roots' udvidede familie af rappere og producere, og samtidig har der udviklet sig et stort community omkring Okayplayer.com websitet ("where the games be @"). Ledet af trommeslageren ?uestlove er der blevet sammensat et album, både med artister der har direkte tilknytning til Philly-gruppen og kunstnere, der bare har et musikalsk slægtskab med den alternative rap stil.
 
Under navnet "True Notes," en slet skjult hilsen til Jazz pladeselskabet Blue Note, præsenterer ?uestlove hip-hop, både fra backpacker og mainstream
afdelingen. Kendte og anerkendte grupper som Dilated Peoples, Little Brother og Blackalicious giver hjælpende hånd, og på hjemmefronten er der numre både med Roots og Dice Raw. Desuden leveres der numre fra MC's man ved er proppet med potentiale men aldrig rigtig har fået deres kommercielle gennembrud som Jean Grae og Virginia's Skillz. Det bedste bidrag må dog spås til at være Fresh Coast legenden Aceyalone's samarbejde med den gakkede producer Madlib på nummeret "K.O. Player", sjældent er beat og MC smeltet mere sammen.
 
Opsamlingen er pakket med klassisk rå hiphop og samtidig er der rigelig til feinschmeckerne. Hvem kan f.eks. stå for et møde mellem Roots og DJ pioneren Ca$h Money, eller lade være at trække på smilebåndet når Skillz agerer sydstatspræst og tordner mod menigheden med formaninger som: "Sister Gladys, you need to repent! Cause when I call your house I hear 50 Cent!!" I en tid med masser af mærkelige compilations uden mål og med tyder det på Roots familien leverer en omsamling der er mere end okay.

Relateret indhold på hiphop.dk

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [741 - 750]
næste >< forrige Her vises [741 - 750]