Selvom D12's seneste album hedder "D12 World" er deres tour foreløbig begrænset til USA, men mon ikke også fans'ne i staterne er skuffede - touren kommer nemlig til at foregå uden Eminem, som har for travlt med sit eget materiale, som gerne skulle blive til et album senere på året. En talsmand for gruppen vil dog ikke udelukke at Eminem vil dukke op til et eller flere af shows'ne som en overraskelse.
I relaterede nyheder kan det nævnes at Eminem for nylig holdt en tale i Detroit, hvor han opfordrede folk til at stemme, og at han også selv ville stemme, hvis ikke det var fordi at hans stemmeret var blevet inddraget pga. en 3-år gammel dom - Det passer dog ikke helt, idet at Em aldrig afsonede fængselstid, og dermed behøver han blot at gen-registrere sig for at kunne afgive stemme ved det kommende præsidentvalg.