ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Snoop signer sponsoraftale

21/06/2004 - Lagt online af KimBlim

Snoop Dogg er nu også medlem af den eksklusive gruppe af mennesker, der får lov til at designe sine egne sko. Tidligere var det hovedsagligt forbeholdt atleter, men indenfor de sidste par år har flere musikere fået lov til at lege med - bl.a. har G-Unit og Jay-Z aftaler med Reebok, imens The Neptunes har designet nogle Nikes.
 
Snoop har indgået en aftale med mærket Pony, som ikke er videre kendt udenfor USA - det skyldes måske at Pony hovedsagligt har specialiseret sig indenfor amerikansk football, boksning og lacrosse. Snoops sko skulle være i handlen til december, så alle fans'ne kan ønske sig et par i julegave.
 
I forbindelse med offentliggørelsen af aftalen udtalte Snoop: "I wore Pony's back in the day playing football and always liked their style", hvorefter han tilføjede at han glædede sig til at tilføre Pony lidt Snoop-flavor.
 
Tidligere har folk som Pele og Muhammad Ali reklameret for Pony, imens de (skoene) i nyere tid er blevet set på folk som Justin Timberlake og Christina Aguilera.

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [931 - 940]
næste >< forrige Her vises [931 - 940]