ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Masta Ace lægger mikken på hylden

22/07/2004 - Lagt online af KimBlim

Masta Ace udgiver i august sit 5.album, "Long Hot Summer", og ifølge manden selv, bliver det også hans sidste!
 
Ace der brød igennem i slutningen af 80'erne som en del af Marley Marls legendariske Juice Crew (Biz Markie, Big Daddy Kane m.fl.), har mere end nogen anden formået at forny sig uden at falde igennem rent kunstnerisk. Lige fra tracks som "Music Man" og  "Brooklyn Battles" fra debuten "Take a look around" til 2001's album "Disposable Arts" har Masta Ace formået at holde et niveau der er de færreste undt - uden nogensinde at opnå reel kommerciel succes.
 
Det er dog Ace's egen beslutning at kvitte, og det er en beslutning, som han har været klar over igennem et stykke tid: "Before I even finished recording this record, I kinda had it in my mind, that this would be the last one for me." - Han tilføjer at det ingenting har med svigtende salg eller lignende at gøre, han føler blot at nu er tiden inde til at fokusere på en karriere bagom scenen, hvor han håber at han kan skabe nogle nye navne via sit eget label, M3.
 
Og lige for at ingen skal være i tvivl om der er tale om et reklamestunt eller ej: "When I'm done, I'm done!"

Relateret indhold på hiphop.dk

Nyhedsarkiv

næste >< forrigeHer vises [981 - 990]
næste >< forrige Her vises [981 - 990]