Det lader til at Jay-Z's pensionstid bliver kort - rygterne om at han skal starte sit eget pladeselskab eller bare udgive mere musik under sit rigtige navn, Shawn Carter, har ihvertfald kørt igennem et stykke tid. Nu er der dog dukket endnu en mulighed op.
New York Post skriver at LA Reid, CEO of Def Jam/Island, har tilbudt Jay-Z at blive chef for Def Jam-afdelingen; en post Kevin Liles forlod for et par uger siden.
LA Reids årsag til at give Jigga så godt et tilbud, skulle være for at skærme af for et tilbud som den tidligere CEO, Lyor Cohen, nu chef for Warner Music, angiveligt har givet Jay om at slutte sig til hans tropper. New York Post skriver dog også at Jay-Z har takket nej til LA Reids tilbud...
Reid benægter naturligvis det hele - og så er vi jo lige langt.