En af 90'ernes helt store danske rapgrupper, Hvid Sjokolade, vender tilbage! Og ifølge pladeselskabet er de stærkere, galere og skørere end nogensinde!
Den 20.september udkommer albummet "Mon Ik'..! ", og første single fra albummet bliver et nummer med titlen "Nummi Nummi" - et track, der omhandler jagten på den perfekte røv, men som dog bliver forstyrret af de sædvanlige elementer fra en bytur med Sjokoladen: Rygning og druk.
Steen Rock, Scratchmagic, Carsten Bentzen, Paula Befrits og Christoffer Ohlson lægger alle vejen forbi og giver en hjælpende hånd på det fjerde studie-album fra drengene fra Næstved.
16 tracks er der på albummet, og det kommer på cd og 3-dobbelt vinyl.