Der har længe været heftige spekulationer over Roc-A-Fellas fremtid, og nu lader det til at der omsider er sket noget.
Ifølge radioværten Angie Martinez, har Jay-Z og Damon Dash solgt deres andele i selskabet til Island/Def Jam, og de har dermed ikke noget med Roc-A-Fella at gøre mere. Nogle folk påstår at de to heller ikke er på talefod, og at deres skrantende venskab, bærer en stor del af ansvaret for at Jay-Z valgte at trække sig tilbage. Nu er der så åbnet op for at Jigga kan vende tilbage som Shawn Carter - evt. på Def Jam?
Det er spændende at se hvad Nore siger til det hele, eftersom han netop har skrevet en kontrakt med Roc-A-Fella, efter at have forladt Island/Def Jam kort forinden.