Grandmaster Flash and The Furious Five er med i kapløbet om at blive optaget i det verdenskendte Rock and Roll Hall of Fame, som ligger i Cleveland.
Det er Rock'n'Roll historikere der er medlem af komiteen, der skal afgøre om Flash og de fem andre får æren at at komme med, men der er også nogle helt simple krav, der skal være opfyldt før en gruppe/kunstner kan få chancen, bl.a. at deres første pladeudgivelse skal være mere end 25år gammel - en regel der er sat op så man undgår at stemme døgnfluer og popfænomener ind.
Det er som regel 5-7 der slipper gennem nåleøjet hver år, og i år er der 15 tilbage, hvoraf hiphop altså er repræsenteret for første gang - nogle af de andre navne der er med i år er ABBA, The O'Jays, Kraftwerk og Ringo Starr, hvilket er ensbetydende med at dette års nomineringer er en af de mest variede nogensinde, med hensyn til musikgenren.