Et par danske kunstnere har fyret op under computerne, og det er der kommet et par nye websites ud af.
Først er der tale om den ene halvdel af Urban Broadcast, nemlig rapperen/produceren Azerel. Websitet giver mulighed for at tjekke op på hvad Azerel går og har ild i for tiden, men man kan også downloade lydklip, læse om Azerel og tjekke hans studio. Adressen er www.azerel.com.
Dernæst er det Danmarks ukronede R'n'B-dronning, Karen, der har fået et nyt site, og her er det en af dansk hiphops mest benyttede web-drenge der står bag, nemlig Tomace (www.tomace.dk). Sitet indeholder galleri, lydklip, diskografi og biografi - vi skulle hilse og sige at det er pænt liret! Gå ind og tjek det ud på www.karen.dk.